Klippeøens Comedy Klub

  • Dato: Tors 16/04/26
  • Tidspunkt: 20.00
  • Dørene åbner: 19.00
  • Sted:
    Raschs Pakhuz
  • Kategori: Comedy
  • Pladser: Unummererede siddepladser
  • Billetpris: 120 kr.
  • Dørsalgspris: 170 KR.

Stand-Up Comedy i Raschs Pakhuz

Kom og oplev to timers højt humør og høje grin, når en håndfuld af Danmarks sjoveste upcoming komikere kommer til Bornholm og laver stand-up.

Der vil både komme rutinerede komikere nogen du måske kender fra nettet, og nogen nye upcoming talenter som du vil blive glad for at opdage før alle andre. Vil du have en aften i godt selskab og få trænet lattermusklerne, så køb en billet til dig og den du bedst kan lide at grine med?

 

Abdul Afzali

På kun 2,5 år har kronjyden med afghanske rødder, Abdul Afzali, revolutioneret sig på standupscenen med sine godt 700 optrædener. Han kommer med skarpe punchlines og stærk levering om sig selv og sit liv. Han vandt suverænt talentkonkurencen “De nyeste nye 2023”. Derudover var han finalist til “årets talent” på Up Festivalen i København i 2024 & 2025.

 

 

Frej Levin

Frej Levin er et nyere navn på comedy-scenen, men langt fra ny i rampelyset. Frej er halvt dansker, halvt mexicaner og bruger sin baggrund som afsæt for frisk og spicy comedy. Med stor selvironi taler han om at være søn af en indvandrer, forskellen på “ham og de andre
udlændinge” og om at navigere i verden som brun person med solsikkesnor. Med charme og varme får Frej publikum til at grine af de emner, de ellers bliver nervøse for at grine
af – og minder dem om, at humor ofte er det eneste sted, sandheden kan siges højt.

 

 

Mads Rosenby

Mads Rosenby er et af de nyere ansigter på den danske comedy scene men har i de to år han har optrådt allerede vundet flere konkurrencer og været opvarmer på Jan Elhøjs onemanshow “Ser man det”. Når Mads går på scenen fortæller han med udgangspunkt i skæve oplevelser fra hans eget liv krydret med skarp levering,
nærvær og ikke mindst masser af jokes.

 

 

Ray Samson

Ray Samson er en københavnerbaseret stand-up komiker med en underspillet, lavenergi-stil, der tager udgangspunkt i personlige anekdoter og skarpe
observationer. Selvom han kun har været aktiv i fire år, har Ray allerede markeret sig på den danske comedy-scene. Han har tre gange været udvalgt som talent på Comedy Zoo, vundet Jam Night på Knock Knock Comedy Club, opnået en 3. plads ved De Fynske Mesterskaber i 2024 og nået finalen i talentkonkurrencen på UP Comedy
Festival samme år. I 2025 optrådte han med soloshowet Spis Godt Dø Mæt på UP Comedy Festival
og har derudover været opvarmer for både Morten Wichmann og Peter Werner.