Den traditionsrige jamsession vender igen tilbage til Raschs Pakhus og samler øens musikere og musikelskere til en aften i musikkens tegn. Husorkesteret lægger ud med en stemningsfuld mini-koncert, hvorefter scenen åbnes for alle, der har lyst til at være en del af aftenens musikalske fællesskab.
Der er rig mulighed for at jamme med husorkesteret, optræde med eget band eller gå solo – uanset niveau og erfaring. Aftenen hylder Bornholms musikliv og giver både nye og etablerede talenter plads til at udfolde sig. Også for publikum er der garanti for en levende og energifyldt oplevelse med hygge, nærvær og spontane musikalske øjeblikke.
Aftenens værter
Traditionen tro guider de bornholmske musikere Johann Gustav (pianist) og Nanna Schou Dreier (sanger) aftenen. Sammen med husorkesteret åbner de ballet og skaber en stemningsfuld og energifyldt juleaften, hvor både publikum og jammere får en inspirerende oplevelse.
KOM og vær med til en aften, der fejrer fællesskab, kreativitet og øens mange musiktalenter.