Girls in Airports x Halvcirkel

  • Dato: Fre 13/02/26
  • Tidspunkt: 20.00
  • Dørene åbner: 275 KR
  • Sted:
    Raschs Pakhuz
  • Kategori: Alternative/Indie, Indie, Jazz
  • Pladser: Ståpladser
  • Billetpris: 225 kr.

Girls in Airports x Halvcirkel = Imaginal
I mere end et årti har Girls in Airports vendt musikken på vrangen – fra transcenderende
afrikanske rytmer og psykedeliske indieflader til nordisk melankoli og jazzens drømmesprog,
perfekt til de sene nattetimer. Den særegne lyd har ført dem på turné i hele verden – fra Kina
og Sydkorea til USA og Brasilien – og gjort dem til et af dansk jazz’ flagskibe.

Nu møder de den visionære strygergruppe Halvcirkel, som har gjort det til en kunst at bryde
fri af klassikkens rammer og har delt scene med bl.a. Sigur Rós.

Sammen har de skabt Imaginal – GIAs 10. album, ude november 2025 – og en
koncertoplevelse for de eventyrlystne. Her flettes ældgamle folketoner sammen med
futuristisk kammermusik, og improvisationen åbner porten til ukendt territorium.

Girls in Airports er ikke et band, der tæller timer eller resultater – de søger mening, tilstande,
nye spørgsmål. Med Halvcirkels tre strygere i spil fremkaldes helt nye sider af indie-jazz
pionererne: et udtryk med rødder i jorden og blikket rettet mod fremtiden.

Imaginal er lyden af to grupper, der nægter at lade sig putte i kasser – og i stedet åbner
døren til noget større, smukkere og vildere.