Animalyze er et dansk glam rock-band, kendt for at blæse taget af enhver scene, de spiller på – og efterlade publikum målløse og hungrende efter mere.
Siden 2022 har Animalyze taget publikum med storm med deres energifyldte sceneshows og fængende sing-along-hymner – en kombination, der sikrede dem et samarbejde med den legendariske manager Ken Anthony (Metallica, King Diamond, Pretty Maids).
Senest har Animalyze udgivet deres debutalbum Powerhouse og spillet koncerter rundt omkring i Danmark og Sverige. Inden for blot to måneder efter udgivelsen opnåede de over 60.000 streams.