Tre stemmer -én bornholmsk aften
Efter en uforglemmelig og udsolgt koncert 2026 vender Lars Christiansen, Joakim Tranberg og Bjarne Kure tilbage til Musikhuzet for endnu en aften fyldt med musik, fortællinger og ægte bornholmsk nærvær.
De tre trubadurer og historiefortællere skaber hver især deres eget univers, men det er især i samspillet mellem dem, at magien opstår. Publikum kan glæde sig til en aften, hvor humor og eftertænksomhed går hånd i hånd, og hvor sange og historier væves sammen i et levende og nærværende fællesskab.
Lars Christiansen tager os med ind i det bornholmske hverdagsliv med sine lune tekster og skarpe iagttagelser, der både vækker latter og genkendelse. Joakim Tranberg fylder salen med sin varme stemme og sange, som mange vil kunne synge med på, mens Bjarne Kure bidrager med sine underfundige historier og sange på bornholmsk, hvor både historien, alvoren og humoren får plads.
Aftenen byder på kendte melodier, fællessang og fortællinger fra øen -alt sammen fremført med den varme og autenticitet, som gjorde den første koncert til en stor succes.
Glæd jer til endnu en stemningsfuld aften med tre af Bornholms markante stemmer – en aften, hvor musikken, historierne og fællesskabet er i centrum.