HateSphere

ROTNAKULT
  • Dato: Lør 13/03/27
  • Tidspunkt: 20.00
  • Dørene åbner: 19.00
  • Sted:
    Raschs Pakhuz
  • Kategori: Metal
  • Pladser: Unummererede siddepladser
  • Billetpris: 230 kr.
  • Dørsalgspris: 280 KR.

HateSphere

HateSphere er efterhånden en institution indenfor dansk metal. De har udgivet albums på nogle af verdens største metallabels (SPV Records, Napalm Records), og de har turneret side om side med en lang række store internationale metalbands (Hypocrisy, Kreator, Crowbar, Soilwork, Chimaira, The Black Dahlia Murder og Gojira).

HateSphere er et af de få danske metalbands, der stadig er meget aktive på den internationale scene, i både Europa, Japan, USA og Kina. Deres håndspillede og oldschool metal rammer publikum lige i smasken og animerer til en fælles festlig headbang.

Med HateSphere er der altid garanti for en velspillet, vellydende og medrivende koncert, og deres gode humør på scenen smitter altid af på deres publikum. Bandet fejrer snart sølvbryllup, men er virilt som aldrig før.

Mathias Rønde Uldall-Jessen blev officielt den nye forsanger i HateSphere i Marts 2022. Efter kun én tur med bandet i øvelokalet spillede han sin debut koncert på Viborg Metal Festival, hvor han imponerede både HateSphere og publikum med sin rå vokal og vilde energi. HateSphere fortsatte derefter med at skrive nyt materiale. Med det nye materiale har HateSphere igen komponeret hidsige, tunge og fængende riffs med masser af melodi og en nyfunden råhed.

Rågafnat

“Flaijt i to vår hajn sto, i går ved præstinjs dam. Dæjn gamla Bo, frå hat te sko. Så va ded
slut me ham!”

Hvor mange forbinder Bornholm med skolerejser i 7. klasse og det første kys, fortæller
Rågafnat historien om den første knytnæve i fjæset på havnen.

Med debutalbummet “Dømmeløgga” dykker bornholmske Rågafnat ned i øens indre og
maler et persongalleri bestående af Fiskarinj, Bo og Disco-Inge, der fortæller historien, på
klingende bornholmsk, om tre sjæle fanget i vold, dekadence og ulykke.
Hvor sprutten og blodet maler væggene i disse sjæles rædderlige sammenfald.

Fortællingen foregår i et inferno, der trækker på old school nu-metal, kombineret med hardcore,
post metal, blackened sludge og endda strejf af hiphop og funk.