Vansind blev dannet i sommeren 2019 som et folkinspireret metalband. Selvom der er store forskelle i den musikalske baggrund, er kærligheden til musikken et samlende omdrejningspunkt i ønsket om i fællesskab at tilføje noget nyt og anderledes til den Danske folk metal scene.
Med rødderne godt plantet i den Danske muld ønsker Vansind at byde op til kamp, kædedans og løftede drikkehorn med de folk inspirerede melodier som møder tung metal, mørk growl og ren kvindevokal. Tekstuniverset er inspireret af den mørkere side af den nordiske mytologi og skandinaviske sagn og historie.
Debuterende i 2020 med singlen ’Valborgsnat’ og med den opfølgende ep ’MXIII’ i 2021, var Vansind klar til at indtage de danske spillesteder på ’Den Farefulde Tour’ som bragte Vansind rundt i hele kongeriget i løbet af efteråret 2021.
Efter udgivelsen af to singler i foråret 2022, ’Håbet Er Sort’ og ’Asgaards Kald’ og en succesfuld miniturné rundt i Danmark, ’The Fire That Burns pt 1’ i. april, står Vansind nu endnu stærkere og sammenspillet.
Vansind er derfor parate til det næste togt og arbejder på deres debut fuldlængde plade som snarest vil ramme Danmark og verden.
Så medbring jeres mjød og møer og slut jer til os til en energisk folk metaltogt!