Sorten Muld

  • Dato: Lør 14/02/26
  • Tidspunkt: 20.00
  • Dørene åbner: 19:00
  • Sted:
    Musikhuzet Bornholm
    St. Torv 6A
    3700 Rønne
  • Kategori: Folktronica
  • Pladser: Unummererede siddepladser
  • Billetpriser: 115 - 205 kr.
  • Dørsalgspris: 195 KR.

SORTEN MULD 30 ÅRS JUBILÆUMSTUR FORÅR 2026

Vi er tilbage i april 1996. København er Europæisk Kulturby, og det nyetablerede orkester, Sorten Muld rejser med CatLink fra Aarhus til hovedstaden for at spille sin første live-koncert.

Ingen ved endnu, at bandets debut “Mark II” og efterfølgeren “III” på trods af den umulige blanding af middelalderballader og electronica, vil opnå stor gennemslagskraft, og bliver en genredefinerende inspirationskilde i mange år frem.

“Et gennembrud af dimensioner” skrev information om Sorten Mulds debut på avisens forside. Bandet troede ikke helt selv på det dengang. 

Nu er 30 år er gået, og musikken har vist sig så slidstærk, og publikum så trofast, at orkesteret har besluttet at tage endnu en tour rundt i landet i foråret 2026 for at markere jubilæet.

Sorten Muld anno ’26 spiller stadig med samme nerve og nysgerrighed, som da de for første gang gav de nordiske middelalderballader elektrisk stød tilbage i slut-90’erne. 

Siden dengang, har mellemøstlige instrumenter naturligt fundet vej til det vidtfavnende lydlandskab og givet nye nuancer til deres helt unikke univers. Den nye lyd af norden – og den nye lyd af Sorten Muld.

På scenen møder vi Ulla Bendixens nærværende sang i centrum for det bredtfavnende 6 mands-orkester. Nye og gamle sange mellem hinanden i en orkestrering, der bevæger sig mellem det tyste nærvær og de himmelflængende udbrud. 

 

REAKTIONER PÅ SORTEN MULD LIVE:

“Hvilken fest, hvilken fejring af det genopstandne folktronica-fænomen, Sorten Muld (…)
Må Sorten Muld i sin nuværende inkarnation, eller noget der ligner, forblive på den danske scene i mange, mange år frem!”   Kurt Baagø, Side 33 

“Sorten Muld er i skrivende stund en af de mest berusende, unikke og eksklusive koncertoplevelser i koncertkalenderen.” ***** Adam Bouttai, GAFFA 

På scenen:
Ulla Bendixen: Sang
Henrik Munch: Elektronik
Martin Ottosen: Keys Nøgleharpe m.m.
Orhan Özgur Turan: Saz og Oud
Niels Kilele: Percussion, strenge mm.
Tommy Nissen: Trommer
Johannes Hejl: Kontrabas

Mere Muld: 
https://da.wikipedia.org/wiki/Sorten_Muld  https://www.facebook.com/official.sortenmuld

Arrangeret i samarbejde med Bornholms Middelaldercenter