Med optrædener på festivaler som SPOT, The Great Escape, (UK) SMUKfest og Trans Musicales (FR), sparkede Simone Tang sin solokarriere i gang i 2019 med debutsinglen “Shame”.
Tang gik for et år siden i gang med at skrive sangene til sit debutalbum i en ny og mere akustisk lyd end hidtil udgivet, skåret helt ind til benet på guitar og vokal. Inspireret af bl.a. lyden af 1940?ernes franske chansons og sangskrivere som Paul Simon, Elizabeth Cotton, Édith Piaf m.fl, skriver hun om den forbudte kærlighed, perfektionisme, naboskab og søskendeforhold.
I midten af maj udgav Simone Tang sin første single, “A boy from a song”, om uforløst kærlighed, efterfølgeren ?Miss Lila? om perfektionisme, og senest ?Caroline?, som er en sang til hendes søster. Sangene er fra det kommende debutalbum, Things I Remember, der udkommer d. 1. november, 2024.
Simone Tang er sangskriver, sanger, producer, guitarist og bassist og spiller med artister som Ida Laurberg, Ki! og Tomas Høffding, foruden at være artist i eget navn. Hun har en fortid som skuespillerinde og vandt i 2009 bl.a. Kinas svar på en Oscar for bedste skuespillerinde i filmen Kærestesorger af Nils Malmros.
Simone Tang live:
Simone Tang: guitar & vokal
Søren Manscher: guitar & vokal
Koncerten er arrangeret i samarbejde med Tunes of Tomorrow