Panzerchrist + support: Deadflesh

  • Dato: Lør 08/11/25
  • Tidspunkt: 20.00
  • Dørene åbner: 19:00
  • Sted:
    Raschs Pakhuz
  • Kategori: Metal
  • Pladser: Ståpladser
  • Billetpris: 150 kr.
  • Dørsalgspris: 150 KR.

Panzerchrist 2024 dykker endnu dybere ned i esoteriske fortællinger om hekseri som var temaet på ”Last of a kind” fra ’23. Maleficium er en tilbagevenden til en mere death metal-lyd, men med stor vægt på melodiske og atmosfæriske elementer. I den forstand er det en videreudvikling af de temaer, der blev udforsket på det sidste album, men med karakteristiske hurtige blast-beats og dobbelt stortrommespil fra bandets tidligere værker.
Resultatet af denne første batch af sange er 7 numre med både hurtige blastbeats og langsommere, slæbende parter med stemningsfyldte lydlandskaber og fængende melodier. Hovedsangskriveren Michael Enevoldsen skrev mange af de nye numre specifikt med den nye trommeslager Oves spillestil i tankerne. Resultatet er Maleficium!

Sister death:

En tilbagevenden til hurtig dødsmetal -om kætteri i en mørk fortid.

Curse of desire:

En skræmmende fortælling om forkvaklet begær. Med buldrende stortrommer, forførende riffs og en vokal, der knuser alt!

Blood leeches:

Et frontalt hurtigt dødsmetal-angreb med både old school og moderne elementer om ældgammel alkymistisk praksis med igler og åreladning. Mørkt og ondt!

Panzerchrist 2024:

Line-up:
Michael Enevoldsen: bass
Frederik O’Carroll: guitars
Ove Lungskov: drums
Sonja Rosenlund Ahl: vocals
Danny Bo: guitars

Support: Deadflesh

Deadflesh fra Roskilde har holdt faklen højt med deres brutale dødsmetal siden undfangelsen i 1994. Bandet er kendt som Danmarks svar på Bolt Thrower og har cementeret, via flere albums, at der er klare referencer til det Britiske band. De leverer også varen i live-situationer med deres klare og intense lydbillede. Guttural vokal, knusende riffs der understøttes af en brutal bass, galoperende storetrommer og knivskarpe soloer garanterer en oplevelse ud over det sædvanlige. Snyd ikke dig selv for at stifte bekendtskab med dette band.