Morten Skou Andersen & de mennesker han normalt sammenligner sig med

  • Dato: Fre 14/11/25
  • Tidspunkt: 20.00
  • Dørene åbner: 14:00
  • Sted:
    Raschs Pakhuz
  • Kategori: Folk, Rock
  • Pladser: Unummererede siddepladser
  • Billetpriser: 30 - 120 kr.
  • Dørsalgspris: 150 KR.

Paralleller til Morten Skou Andersens sange er vanskelige at finde. Han og hans band står for en særegen sarkasme og rå, personlige fremførelser. Teksterne kan behandle så at sige et hvilket som helst emne – geologi, historie, bizar kærlighed, varsler, menneskelig fiasko – men bringer det altid i spil i forhold til aktuelle debatter, samfundsmæssige og identitetsmæssige spørgsmål. Musik og tekst tilsammen insisterer i sin særprægethed på at udfordre lytteren og søger at nøde hende/ham til at tage stilling til også sin egen identitet, sin personlighed og sin samtid. I 2017 udkommer bandets fjerde plade Boligindretning

Om Digressioner, den seneste plade fra 2015 har anmelderne skrevet: 

“Digressioner – svinkeærinder – er væsentligt skarpere og mere to-the-point end det meste andet af tidens danske sangskrivning [?] en omgang uimodståelig, hjemmestrikket akustisk folkrock” (Gaffa). 

“Forfriskende skæv og herligt anderledes!” (Rootszone). 

At det stillingtagende aspekt af bandets virke udgør en unik og nødvendig stemme, nævner også tidligere Ibens-bassist og samfundsdebattør Henrik Marstal (P1 eftermiddag, 9. dec. 2016, ca. 1:10:10). Singlen Brev til Anders Breivik har vakt opsigt, bl.a. i p1’s Kulturnyt og Mik Shacks Public Service. Bandets indtil videre tre lp’er har alle modtaget fine anmeldelser. Nummeret Dræbersneglen kommer har Arbejderen ligefrem kaldt et mesterstykke.