Kenn Lending Blues Band

  • Spilledato: søn 02/06/24
  • Tidspunkt: 15.00
  • Dørene åbner: 14:00
  • Sted:
    Musikhuzet Bornholm
    St. Torv 6A
    3700 Rønne
  • Kategori: Blues
  • Pladser: Unummererede siddepladser
  • Billetpriser: 30 - 120 kr.
  • Dørsalgspris: 140 KR.

Guitaristen og sangeren Kenn Lending er om nogen Skandinaviens “Bluesmand”, og Kenn Lending Blues Band er en institution i Danmarks og Nordens blues og jazz miljø. Siden 1980 har Kenn styret dette band til tusindvis af succesfulde koncerter, hvor humor, alvor, spilleglæde og et pakket dansegulv har været faste ingredienser.

Kenn’s filosofi er enkel og effektiv: Blues er som et sprog man må tilegne sig, for at kunne fortælle sin egen personlige historie. Kenn’s egne sange har derfor fyldt godt op, både på de 13 albums og på bandet repertoire. De henvender sig ligeledes til alle, som har et hjerte for musik og henter inspiration fra mange stilarter, uden nogensinde at forlade blues’ens univers, eller miste den blå tone. Bandet er også en kreativ legeplads, hvor alle musikerne har optimal mulighed for at improvisere og præge musikken, med deres indlevende virtuositet og personlighed. Derfor er to koncerter med bandet aldrig ens.

Selvom Kenn Lending Blues Band siden starten i 1980, har haft skiftende besætninger af landets dygtigste musikere, har bandet altid haft den samme umiskendelige sound. Udover kapelmesteren selv, består bandet p.t. af Mads Søndergaard keyboards, Svenni Svafnisson bas og Jacob Vikkelsø trommer. Alle musikere med den virtuositet og bredte, som repertoiret i dette band kræver.

Kenn Lending selv fik den traditionelle “blues-mesterlære” igennem sit lange venskab og samarbejde med bluessangeren og barrelhouse pianisten Champion Jack Dupree, født 1909 i New Orleans. Fra 1978 og til Jack Dupree’s død i 1992, spillede duoen over 1000 koncerter i 35 lande og stater i Europa, Afrika og Nord Amerika. Deres nærmest symbiotiske sammenspil kan høres på mere end 20 pladeindspilninger. Kenn Lending har også indspillet med det amerikanske rockband The Band.

Kenn Lending har udgivet 13 albums I eget navn, og medvirker på langt over 20 albums med amerikanske kunstnere som Champion Jack Dupree, Memphis Slim, Mickey Baker, Louisiana Red, Luther Allison, Aron Burton, Janice Harrington, Lillian Boutté og The Band.

Line-up:

Kenn Lending – Vokal & Guitars
Mads Søndergaard – Keys
Svenni Svafnisson – Bas
Jacob Vikkelsø – Trommer