En spirende americana-trio værd at holde øje med
Den fynske trio Henrik Johannessen & the Roots, udgav for 2 år siden det anmelderroste debutalbum ’Farm Sessions’, og leverer efter eget udsagn, handmade music.
Hj&Roots er en stærk akustisk trio, der med sine velskrevne americana-inspirerede sange og traditionelle roots-instrumenter, svinger fænomenalt og sender publikum direkte til Nashville! I 2022 blev trioen nomineret til Ud-af-det-blå-prisen ved Danish Music Awards Blues, og vandt samme år prisen Acoustical Performance of the Year på den internationale festival Texas Sounds i USA. Hj&Roots arbejder nu på næste album, og publikum kan derfor se frem til at blive præsenteret for flere nye sange, når trioen i 2024, drager på deres fjerde turné rundt i Danmark.
HJ&Roots fremviser multimusikalsk talent efter alle gunstens regler, når både guitar, kontrabas, banjo, mandolin, lapsteel, dobroguitar og en gammel læderkuffert ombygget til stortromme, bringes i spil gennem koncerten.
Line-up:
Henrik Johannessen (vokal & guitar)
Guitarist Kevin Monie (guitar)
Peter Pelle (kontrabas)