Grå Støj

  • Dato: Fre 30/05/25
  • Tidspunkt: 20.00
  • Dørene åbner: 19:00
  • Sted:
    Raschs Pakhuz
  • Kategori: Rock, Singer/songwriter
  • Pladser: Unummererede siddepladser
  • Billetpris: 80 kr.
  • Dørsalgspris: 100 KR.

Sangskriveren Ole Christensen udgav i 2024 sammen med bandet Grå Støj LP’en Grå, og vi er glade for igen at få mulighed for at spille numrene fra LP’en for vores bornholmske publikum.

Temaet for LP’en Grå er alderdom i vid forstand – Grå indeholder en autofiktiv fortælling om Gunver og Gunnar. Parret er objekter for projicering af personlige erfaringer og fantasier, og sangene på albummet følger parret igennem forskellige faser af livet, hvor der observeres og reflekteres over de forskellige aspekter af det at blive gammel. Der er blandt andet sange om alderdomsfornægtelse, udløbne parforhold, geronto-venlige fritidssysler, sygdom, ensomhed, plejehjem og begravelse. Tabuer om alderdommen udleveres og afdækkes – og det er stærk og saftig kost.

LP’en kan streames på https://pensionholmegaard.dk/graa, fra Spotify og fra Deezer.

Her er en liveoptagelse på YouTube:   

Musikalsk CV for Ole Christensen:

Ole Christensen er erfaren sangskriver, producer og multiinstrumentalist, og har udgivet CD, LP såvel som talrige YouTube videoer under pseudonymet fiber_jones med bandnavnene Mind Twist, Bearnie and the Ballheads og nu senest Grå Støj.

Som komponist og sangskriver er Ole kendetegnet ved en god sans for den fængende melodi med spændende harmonier og arrangementer, der sikkert benytter et stort spektrum af instrumenter og vokaler. Teksterne er danske og socialrealistisk kommenterende.

 

Grå Støj består af:
Ole Christensen: guitar, sang
Søren Krøigaard: mundharpe, keys, melodika og kor
René Lund: trommer
Henrik Dahl Hansen: bas og kor
Jørgen Skytte Jensen: tenor- og baritonsax
Michael Milbo Jensen: flygelhorn og trompet