Daniel Jul – i Svaneke

  • Spilledato: fre 03/05/24
  • Tidspunkt: 19.30
  • Dørene åbner: 18:45
  • Sted:
    Svanekegaarden
    Skippergade 6
    3740 Svaneke
  • Kategori: Singer/songwriter
  • Pladser: Unummererede siddepladser
  • Billetpris: 80 kr.
  • Dørsalgspris: 100 KR.

Daniel Jul tager på tour og gæster Svanekegaarden på Bornholm med nyt album!

I forbindelse med sit nye album Neonfisk drager Daniel Jul på tourné, og gæster i denne forbindelse Bornholm og Svanekegaarden for første gang nogensinde!

Daniel Jul laver dansksprogede sange, der tager afsæt i hans eget liv. Han sætter sig selv på spil i sine tekster, og inviterer lytteren ind i et bramfrit og autentisk univers. Sangene bærer præg af en lyst til at eksperimentere i musikken, der stadig opleves melodisk og iørefaldende. Med sin nordjyske facon er Daniel Jul en fremragende storyteller, der formår at skabe billeder og scenarier, der både giver anledning til smil og tunge følelser.

Daniel Jul er et forholdsvis nyt navn på den danske musikscene, men har allerede spillet utallige livekoncerter, supportet Johnny Madsen, Juncker, Mathilde Falch, og Aura Dione, og har tilmed udgivet en EP (Agenda, 2019) og et album (Langt Fra København, 2021), og høstet airplay på de landsdækkende DR P4 og P5. Derudover kunne Daniel Jul pryde sig af en vinylhitliste placering som nr. 15 over de bedste sælgende vinyludgivelser i 2021 med sit første album.

Daniel Jul er nu aktuel med sit 2. album Neonfisk – der er produceret og skrevet i tæt samarbejde med sangskriverkollegaen Juncker. Singlerne har allerede klaret sig fint i radioen, og det er altså en yderst aktuel og spændende artist man kan opleve på Svanekegaarden d. 3. maj 2024, når Daniel Jul spiller de nye sange flankeret af Jacob Kraft, der bidrager på guitar og kor.

 

Arrangør: Arrangeret i samarbejde med Svanekegaarden.