Frivillig i Kulturbutikken

Kulturbutikken søger frivillige

Musikhuzet søger frivillige medarbejdere med god energi og et glimt i øjet til Kulturbutikken på St. Torv i Rønne.  

Arbejdet er ideelt til f.eks. pensionister, efterlønnere og førtidspensionister, der ønsker at arbejde frivilligt i et hyggeligt miljø – med tid til at læse avisen, en god bog, strikke eller have sin egen “dag på kontoret” – og som vil støtte kulturen på Bornholm og blive værdsat for det.

Kulturbutikken er døren til oplevelser på Bornholm – her sælges billetter til arrangementer på hele øen. Via det elektroniske billetsalg sælges også billetter til arrangementer i resten af landet f.eks. Roskilde Festival. Du vil også komme til at hjælpe Musikhuzets kontor med andre opgaver, når der ikke er kunder i butikken: Bl.a. pakning af programmer og plakater samt telefonpasning.

I begyndelsen vil du blive oplært af en af de erfarne frivillige.

Normalt får man som frivillig i butikken en fast ugedag, hvor man passer butikken. Det kan være en fast hverdag i tidsrummet 12:45-17:45 eller lørdag 9:45-13:15.

Vi tilbyder:
– Et godt netværk med andre frivillige og god kontaktflade med andre mennesker.
– Fleksibel vagtplanlægning, så der stadig er tid til ferie, børnebørn, familie og venner.
– Adgang til Musikhuzets egne ikke udsolgte koncerter.

Du skal have følgende kvalifikationer:
– Være smilende, serviceminded og udadvendt
– Være interesseret i musik og kulturliv
– Kunne betjene en PC

Vil du give en hånd med? Så kontakt butikskoordinatorerne på mailen kulturbutikken@musikhuzet.dk eller kig forbi Kulturbutikken til en lille snak.