Thorbjørn Risager - Emil Balsgaard Duo

Fredag 7. maj 2021, kl. 20:00

Thorbjørn Risager - Emil Balsgaard Duo

Køb billetten her
Entre forsalg:140,00
Entre dørsalg:160,00
Genre:Blues
Dørene åbnes:Kl. 19:00
Sted:Raschs Pakhuz
Arrangør:Musikhuzet

Vi er glade for at kunne præsentere intim genåbningskoncert med Thorbjørn Risager i duo-format med sin faste makker Emil Balsgaard, der anses for at være én af landets fornemmeste repræsentanter indenfor boogie-piano stilen.

Sammen med Risagers konge-vokal og guitar leverer de et uimodståeligt swingende groove når de fortolker gamle blues- og New Orleans klassikere, krydret med et udvalg af Risagers egne soul/blues kompositioner.

Alle, der interesserer sig for blues, kender Thorbjørn Risager & The Black Tornado, som i efterhånden 19 år har underholdt blues-elskere verden over med deres koncerter og udgivelser. Færre ved, at Thorbjørn Risager og Tornado-pianomand Emil Balsgaard har en historie sammen, der går væsentlig længere tilbage i tiden. Det er nemlig ca. 27 år siden, at deres makkerskab begyndte i New Orleans blues ’n ’funk bandet Rad Gumbo.

Thorbjørn og Emil har brugt corona nedlukningen til at indspille deres 3. duo album, som har fået titlen Taking The Good With The Bad. Albummet viser, at deres kærlighed til den særlige New Orleans blues ’n ’funk stil stadig er intakt med pulveriserende boogie blues, strejf af caribiske rytmer, syrede delta-grooves og low down dirty funk.

Bluesnews.dk skrev; Udtrykket er moderniseret lidt i forhold til tidligere udspil, men uden at det fjerner fokus fra den varme, håndspillede blues. Thorbjørn Risager er stadig en af de stærkeste og mest karakteristiske stemmer i dansk populærmusik – og en ofte underspillet og derfor undervurderet guitarist – og Emil Balsgaard virker sprælsk og veloplagt i sit spil på denne sympatiske bluesplade."

Det er Tornado-bassist Søren Bøjgaard, der har indspillet og co-produceret albummet, og der er også gæsteoptrædender af Tornado bandmedlemmerne Joachim Svensmark og Martin Seidelin.

PROGRAM