Få billetter tilbage: Katinka

Lørdag 25. maj 2019, kl. 21:00

<b>Få billetter tilbage</b>: Katinka

Køb billetten her
Support:Esben
Entre forsalg:195,00
Entre dørsalg:225,00
Genre:Pop
Bemærk:Kombineret stå- og siddekoncert. Det er ikke muligt at reservere siddeplads. Ønsker man siddeplads, anbefales det, at man møder op, når døren åbner.
Dørene åbnes:Kl. 20:00
Sted:Raschs Pakhuz

Vokseværk tour

Krads ærlighed og musikalsk eventyrlyst har etableret KATINKA som et elsket band blandt kritikere, radiolyttere og koncertgængere. Den københavnske kvartet har bl.a. vundet en Steppeulv i kategorien ’Årets håb’ (2017) og Carl Prisen i kategorien ’Årets Komponist – pop’ (2018).

I foråret 2017 kom debutalbummet fra et egenrådigt band, som uden hensyn til at lave hits eller se hotte ud, har kastet sig ud i stormfulde højder af lyd og ned i lyriske afgrunde, hvor alle de små forbitrede følelser flyder fortvivlede rundt. I efteråret 2018 er de klar med efterfølgeren ’Vokseværk’, hvorfra første single ’2000 meter i frit fald’ allerede er i heftig rotation på både P6 Beat og P4.

Bandets poetiske og eksperimenterende popmusik har ikke bare ramt radiostationernes playlister, men også landets spillesteder, hvor bandet har spillet for fulde huse over hele landet.

Tekstuniverset er en vigtig del af kvartettens udtryk - alle teksterne er på dansk og er bilag og udklip fra forsanger Katinka Bjerregårds egen dagbog.

KATINKA består af: Katinka Bjerregaard (vokal, ukulele), Simon Ask Ladekarl (guitar, produktion), Marie Hageltorn Christiansen (keys, kor) og Tobias Pedersen (trommer).

Tidligere udgivelser: ’I røntgen’ (EP, 2014), ’Lufthuller’ (EP, 2016), ’Vi er ikke kønne nok til at danse’ (album, 2017). ’Vokseværk’ (album, 2018).

Åbn video på youtube
Åbn video på youtube

Links:

PS:
Esben


Esben Munk skriver dansksproget, folkelig pop/rock, der handler om at vokse op som et barn blandt voksne, der er blevet ligeglade med hinanden. Selv at blive voksen i et samfund, hvor alle de andre har glemt, hvordan det er at være barn.

Sangen "Et land Med Fred" blev spillet i Formiddagen på P4 i december 2018 med ordene ”Der er noget vrede i det, men også et håb om at det hele kan blive bedre,”. På samme måde har Karrierekanonen stemplet bandet som lytteværdige med ordene ”Det er lyden af frygt og jeg kan rigtigt godt lide det” - Nicholas Kawamura, da de udvalgte sangen "Frygt" som Ugens Kanon og dermed sendte den i rotation på P3 og P6.
Det Århus baseret band har eksisteret siden sommeren 2018 og er netop nu aktuelle med EP'en "Fastsat på land" og turnere for tiden med det danske band Katinka.

PROGRAM