De Underjordiske

Fredag 9. december 2022, kl. 21:00

De Underjordiske

Køb billetten her
Entre forsalg:150,00
Entre dørsalg:175,00
Genre:Rock
Bemærk:Stående koncert. Medlemmer af Club Rising kan købe billet i forsalg for 30 kr.
Dørene åbnes:Kl. 20:00
Sted:Raschs Pakhuz

De Underjordiske er en naturkraft på scenen. Deres optræden bruser frem og trækker sig tilbage som bølgerne i brandingen, som dansende fiskestimer, stæreflokke for solen, et hjerte der pumper. Flammerne buldrer frem med ubarmhjertig intensitet.

En De Underjordiske koncert er efterhånden en exceptionel begivenhed. Men bandet, der satte sit helt eget præg på den danske musikscene op igennem 10’erne, graver stadig rundt nede blandt dybets rødder.

Nu kravler de igen op fra undergrunden og er klar til at spille deres 10. år ind med de drømmende sange og udødelige guitarriffs, der gjorde at de på få år skabte sit helt unikke ståsted på den dansksprogede scene.

De Underjordiske har altid jagtet at fortabe sig i musikken og momentet, og higet ned mod den underbevidste underjordiske magi hvor tiden ophører med at eksistere. Netop dette blev sværere i de år hvor kalenderen bugnede med deadlines, øvere, turnéer, festivaler og pladeudgivelser.

I dag er det mere enkelt. De Underjordiske er gået fra at være et maskineri, der skulle præstere hen imod den næste milepæl til nu at være et frirum for de 5 bandmedlemmer.

Når bandet eksklusivt mødes i deres flexbolig på Falster, er det først og fremmest venskabet til hinanden og kærligheden til deres fælles hjertebarn, de dyrker.

Forvent derfor et band, der overrasker både dig og dem selv, når de leverer deres tidløse sange med en energi og en spilleeufori, som man kan kun kan opleve fra gamle drømmere, der aldrig helt ved, hvornår de skal spille igen.

Åbn video på youtube

Links:

PROGRAM