Johan Kolstrup

Fredag 2. december 2022, kl. 20:00

Johan Kolstrup

Køb billetten her
Support:Morten Vestergaard
Entre forsalg:150,00
Entre dørsalg:175,00
Genre:Pop
Bemærk:Kombineret stå og sidde koncert
Dørene åbnes:Kl. 19:00
Sted:Raschs Pakhuz

Vi har sat en begrænset pulje Early Bird billetter til salg for 75 kr. - HALV PRIS - først til mølle!

--

Han efterlod frygten for at fejle i klasselokalet

”Frk. Andersen & motorcykelracet” er den foreløbige kulmination på Johan Kolstrups formative-og musikalske rejse, der startede i hjembyen Skive. Her trådte han sine musikalske barnesko, da han som 12-årig skrev sine første sange som del af et succesfuldt Skive-kuld der talte navnkundige folk som Mads Langer, Thomas Troelsen, Søren Balsner (Carpark North) og naturligvis Johans egen bror Mattias Kolstrup.

Han indspillede i 2016 sit engelsksprogede og anmelderroste album “Ruffled Feathers” i Berlin. De lyse nætter og den nordiske melankoli trak ham dog tilbage til Danmark, hvor han nu har fundet hjem som dansksproget sanger-og sangskriver.

Johan Kolstrup synger på dansk under den selvopfundne genre ‘Surrender Pop’, som er en sonisk alliance mellem tekst og melodi der forsøger at belyse, hvad det vil sige at leve et autentisk liv. I teksterne finder vi spørgsmål som ‘Hvad er det vi tror vi skal nå?’, ‘Leve, hvad sku’ jeg ellers?’ og ‘Måske ik’ for evigt?’.

De tre spørgsmål berører ifølge Johans hhv “...det fortravlede liv, the rat race, med hovedet under armen og hjertet skyllet ud i lokummet, det at finde det stærkeste lys i det dybeste mørke og endeligt at erkende at livet er en danser og du er dansen. That’s it!”

Johan Kolstrup har givet slip på en udsvævende-og forvirrende tilværelse med tvivl og selvpiskeri. Sidste år sagde han jobbet, som gymnasielærer op, og efterlod frygten for at fejle i klasselokalet.

Johan Kolstrup udgiver i perioden fra november 2022 til februar 2024 i alt to EP’er 6 singler og ét album, men du kan allerede i efteråret opleve ham live forskellige steder i Danmark og for første gang med band og på dansk.

Åbn video på youtube
Åbn video på youtube
Åbn video på youtube

Links:
mortenvestergaardmusic.com...

PS:
Morten Vestergaard


Hvad enten det er live eller på indspilning så er Morten Vestergaard et idéelt soundtrack til din aften, hvis du kan li' stemningsfulde sange, der tager sig tid, og som har lyden af håndspillede instrumenter og oprigtige tekster.

Morten Vestergaards første EP fra 2019, One Moment, blev af Bands Of Tomorrow omtalt som "varm og frisk". I sommers udkom opfølgeren, Ten Feet Of Sand. 5 nye numre med tilhørende håndtegnede musikvideoer. Første single er netop blevet anbefalet af Karrierekanonen.

Det er britisk inspireret historiefortællende folk af den gode skuffe, og lyden er overvejende akustisk. EP'en er krydret af svenske jazz -og rockmusikere i de famøse Tambourine Studios i Malmø. Morten og hans band er garant for at levere koncerter med momenter af nostalgi, passion og eftertænksomhed.

PROGRAM