Nicklas Sahl

Fredag 9. december 2022, kl. 20:00

Nicklas Sahl

Køb billetten her
Support:Magnus Münster
Entre forsalg:270,00
Entre dørsalg:295,00
Genre:Pop
Bemærk:Kombineret stå og siddekoncert uden mulighed for at bestille siddeplads - kom tidligt, hvis du ønsker siddeplads.
Dørene åbnes:Kl. 19:00
Sted:Musikhuzet

LIVE EFTERÅR 2022

Siden debuten i 2018 er hans sange braget ud i danskernes øregange og hjerter! Nicklas Sahl er et af de største gennembrud på den danske musikscene i mange år – et sjældent set og, ikke mindst, hørt talent, der med meloditække som få, en stemme ud over det sædvanlige og hits på stribe har slået sit navn fast på rekordtid. I år er han sågar at finde blandt deltagerne i det populære TV-program ’Toppen af Poppen’.

Til sidste års SPOT Festival i september måned var Store Sal i Musikhuset i Aarhus fyldt til bristepunktet med publikum, og GAFFA sendte også hele fem funklende stjerner efter showcase-koncerten under overskriften: ”En magtdemonstration i moderne popmusik!”

Nu tager den velkendte stemme med de store drømme på efterårsturné. Med sange som ’Four Walls’, ’Planets’ og ’New Eyes’ samt det nyeste album ’God Save The Dream’ på sit CV, tager Nicklas Sahl igen ud på landets spillesteder.

Åbn video på youtube

Links:

PS:
Magnus Münster


Magnus Münster er en ung, spirende sanger og sangskriver. 

Han er endnu et ubeskrevet blad i dansk musik, men hører man bare 10 sekunder af hans stemme, tænker man, at det kun kan være et spørgsmål om tid, før hans navn er på alles læber. 

Den 21-årige sanger har siden starten af gymnasiet arbejdet på at udvikle sin stemme, sangskrivning og lyd, og i efteråret skrev han under på en pladekontrakt med Warner Music.

I 2023 vil Magnus Münster invitere folk indenfor i sit musikalske univers. Det er et univers med en stor stemme, personlige tekster og iørefaldende melodier.

PROGRAM