Såforsatan

Lørdag 12. februar 2022, kl. 20:00

Såforsatan

Køb billetten her
Entre forsalg:120,00
Entre dørsalg:150,00
Genre:Hiphop / Rap
Bemærk:Stående koncert. Medlemmer af Club Rising kan købe billet i forsalg for 30 kr.
Dørene åbnes:Kl. 19:00
Sted:Raschs Pakhuz
Arrangør:Arrangeret i samarbejde med Club Rising.

’Danmark har fået et nyt live-navn, og det er Såforsatan!’ skrev GAFFA i deres 5-stjernede anmeldelse af sangerens seneste koncert. Siden sejren ved DR Karrierekanonen har den talentfulde artist arbejdet på sit debutalbum, som ser dagens lyd i foråret 2022. I mellemtiden har han udgivet en række singler, som hver giver et unikt indblik i Såforsatans univers.

Såforsatan kickstartede sin karriere under første corona-lockdown og på trods af de svære betingelser, sikrede hans selvudleverende lyrik og intense livepræstationer ham sejren i 2020 udgaven af DR Karrierekanonen. Siden da har rapperen udgivet to singler, hvor ’Aldrig Har Jeg’ tilbragte to uger på toppen af P3 Listen og hele fire måneder i rotation på samme kanal. Siden da har han udgivet singlerne ’Manerer Hjemmefra’ og ’Backup Plan’, som begge vil være at finde på Såforsatans debutalbum, der udkommer i foråret 2022.

’Med Såforsatans koncerter vil jeg gerne se, hvad et hiphopshow også kan være. Der skal være plads til at græde til sjælerne og danse helt uden hæmninger til de storladne bangers. Ligesom i mine sange, vil jeg udfordre og gøre plads til det skæve, flabede, sårbare og det uforudsigelige. Jeg vil vise uforbeholdent hvem jeg er som artist og få publikum til at sige ’så for satan!’, mens du spytter øllen ud i forbavselse. Jeg gør tingenen på min egen måde – hvorfor vi har et stort liveband med og med debutalbummet i starten af 2022 er vi nu endelig klar til at tage Danmark med storm!’ udtaler Såforsatan aka Sofus Bryld Staunæs.

Live er Såforsatan nemlig et overrumplende bekendtskab, hvor flabede rap-bars deler rampelyset med skrøbelige bossanova-sjælere og storladne rockelementer. Flankeret af et velspillende band med trommer, guitar og trompet er Såforsatans koncerter en rå energiudladning, hvor der bliver givet plads til at råbe stemmen væk, fælde tårer og danse i mørket, hvilket fik GAFFA til at kvittere med 5-stjerner, hvor de skrev følgende:

’Så for satan! Ja, det har man virkelig lyst til at udbryde efter en koncert med københavner-rapperen Sofus Brylds KarriereKanonens vindende projekt Såforsatan, der nok gav den mest hæsblæsende koncert på UHØRT torsdag aften. […] Lidt sved, spildt fadøl på tøjet og et par trætte trommehinder rigere forlod publikum UHØRTs Volumescene med en koncert-iver, jeg ikke har set meget længe – Danmark har fået et nyt livenavn, og det er Såforsatan’.

Efter koncerten kan du danse videre til DJ Niall Roberts, der vil diske op med svedig disko og lækker soul for dig.

HAPPY HOUR i baren kl. 19-20:
10 shots 100 kr. (normalpris 20 kr. pr. shot)
4 fadøl 100 kr. (normalpris 40 kr. pr. fadøl)
3 vodka/Redbull 100 kr. (normalpris 50 kr. pr. stk.)

Åbn video på youtube
Åbn video på youtube

Links:

PROGRAM