Anton Walter

Lørdag 18. april 2020, kl. 20:00

Anton Walter

Køb billetten her
Entre forsalg:120,00
Entre dørsalg:150,00
Genre:Pop
Bemærk:Stående koncert.
Dørene åbnes:Kl. 19:00
Sted:Raschs Pakhuz

Billetsalget begynder mandag 24. februar kl. 10:00.

--

Anton Walter er opvokset på Amager, hvor han stadig bor, og bydelen er ikke blot centrum i Antons live, men også i sangskrivningen. Han skriver nemlig popsange om at være ung midt i byen – det er tekster om den forvirrende ungdomskærlighed, hvor han formår at omfavne både festerne og de tunge tanker, der kan følge med efter lidt for lange nætter.

I oktober 2019 udgav Anton Walter EP’en ”Ung Drengs Lod”. Udgivelsen indeholder seks sange, der alle kredser om ungdomslivets op og nedture. Den ungdommelige tilgang til kærlighed er omdrejningspunktet, og Walter leverer de følsomme tekster med en positiv og ungdommelig energi.

Arbejdet med EP’en startede en lun aften i sommeren 2018, da en ung dreng sad i et studie, i en gammel togvogn i en villakvartersbaghave på Amager. Han var lige blevet færdig med folkeskolen og næste skridt på vejen var gymnasiet. Den aften blev grundstenene til sangen Min Dag skabt, og Anton Walter havde pludselig den spæde demo til sin debutsingle spillende i sine høretelefoner, da han cyklede med hjem sent den nat.

Præcist et år er gået siden Anton Walter udgav ’Min Dag’ og der er sket mange ting siden publikum blev inviteret til releasekoncert på Ingolfs Kaffebar, der var så proppet at publikum måtte stå udenfor og kigge ind gennem vinduerne. Med en million afspilninger på streamingplatformene, tre sange i rotation i radioen og den første pris, udgiver Anton Walter sin EP oven på et begivenhedsrigt år, og Ung Drengs Lod er en fortælling om det første år for Anton Walter. Et år der bl.a. også bød på en DK-turné som opvarmning for Hugo Helmig.

”Det har sgu været et ret vildt år. Jeg har oplevet helt vildt mange ting for første gang med min musik. Det at udgive musik som folk lytter til er en sindssyg følelse. Ep’en handler jo om mit liv det seneste år, og jeg prøver at synge om ret personlige oplevelser, så den her samling sange er et kig ind i hvad jeg har oplevet.”

Som nævnt omfavner Ep’en Ung Drengs Lod et år i en ung drengs liv - både op og nedturene, den første forelskelse og breakuppet. Den handler om fortvivlelsen og forelskelsen og overgangen fra at være en ung dreng til en ung mand.

”Titelnummeret Ung Drengs Lod er en sang om at være ung og forvirret og ikke helt være klar over, hvordan livet skal leves. Jeg synes egentlig titlen på den sang indkapsler mine følelser og oplevelser det seneste år. Det er jo nok en ung drengs lod at blive fuldstændig forelsket i en pige, og det er nok også en ung drengs lod at blive slået op med igen. Det er en ung drengs lod at drikke sig for fuld sammen med vennerne en sommeraften, og det er desværre nok også en ung drengs lod at skulle lave en uendelig strøm af afleveringer. Nogen gange føler jeg at det hele er lidt bestemt på forhånd. At det er svært at tage chancer og skille sig ud, men nu har jeg kastet mig ud i den her karriere, og denne EP er punktum for første kapitel om Anton Walter - og det kapitel er jeg pisse stolt af.”

Anton Walter spillede til Smukfests Live Camp i august 2019 og blev den ene af to vindere, da han løb med Tak Rocks Talentpris. Både Gaffa og Bands Of Tomorrow stemte enigt i med positive ord om den unge popsmed, og Juryens ord lød fra scenen: ”Denne kunstner har leveret sin musik med så selvsikker en wauw-faktor, at der ingen tvivl har været om hans talent. Fremførelsen, teksten og energien har overbevist os om, at han har fortjent at vinde, og vi glæder os til at se hans udvikling og fremtid i dansk musik”. Med anderkendelsen og de ord i bagagen beviser Anton Walter at han er og vil mere end at være en streamingkunstner.

Åbn video på youtube
Åbn video på youtube

Links:

PROGRAM