Drew

Fredag 10. april 2020, kl. 21:00

Drew

Køb billetten her
Support:Dopha
Entre forsalg:170,00
Entre dørsalg:200,00
Genre:Pop
Bemærk:Unge under 26 år forsalg kr. 120,-. Ståkoncert - begrænset antal siddepladser uden mulighed for reservation.
Dørene åbnes:Kl. 20:00
Sted:Musikhuzet

Drew udsendte i oktober sit anmelderroste debutalbum “Brutal”, et stærkt konceptalbum, der leger med filosofien om, at lykken findes i smerten og i det brutale i livet. Sangene fra dette album fremfører Drew råt for usødet live på sin første danmarksturné.

Rejsen for Drew har været længere end for andre unge pop-debutanter. Men det er denne rejse hun har måtte tage for at opnå det budskab, som hun føler er af værdi for lytteren af musikken. For Drew handler det om at ændre verden omkring hende til det bedre med ord og forståelse uden fordømmelse.

Hendes egen rejse har bl.a. været en rejse ud af den jyske jante muld med konventionel teenage tvivl, udlængsel og en evig fordømmelse af sig selv og andre. Om at redefinere og genføde sig selv med efterfølgende ændring i stemmens klang, der afspejler noget dybere med en sjæl med noget på hjertet.

- ”Mit følelsesspektrum er lidt af en superheltekraft, som jeg har fået gennem flere op- og nedture oplevelse. Sammen med min evne til at sætte ord på følelser og sætte de her følelser i et system, en sang, i vers og omkvæd kan jeg måske få andre til at forstå dem selv eller i hvert fald få dem til at føle de ikke er alene. Det er hele ideen med at jeg er her.”, fortæller Drew.

Hun har tidligere været support for Alex Vargas og er med Nicklas Sahl på dennes tur i december, men står på trods af sine 29 år for første gang overfor sin helt egen danmarksturné i april 2020.

Albummet “Brutal” der udkom i sidste måned indeholder både “Hard To Love”, der var Ugens Uundgåelige på P3, “Perfect Disaster” der gik Top 10 samt den seneste single ”All The Things (I´m Not), der pt. er #22 på airplaycharten.

Åbn video på youtube
Åbn video på youtube

Links:

PS:
Dopha


22-årige Sofie Dopha udgav i begyndelsen af januar nummeret ‘Happy For Me’. Hun har netop afsluttet sin første vellykkede headliner tour og tager landet rundt med Drew til april.

”Mit navn er Sofie Dopha. Jeg er fra Romalt”. Sådan introducerer den 22-årige sangerinde sig gennem barndomsanekdoter og optagelser på sine sociale medier. Dermed får Dopha slået fast, at vi er inviteret helt ind i hendes personlige fortælling der leder tankerne hen mod Californien og umiddelbar dagbogsstemning.


Siden Dopha debuterede med singlen ‘September Till June’, som blev taget godt i mod af radio samt toneangivende medier som Soundvenue og Politiken, har hun arbejdet på højtryk med at skrive sange til sit debutalbum, der udkommer i 2020. Den nyeste single ‘Happy For Me’ viser en anden og mere legesyg side af Dopha. Det er en underspillet men samtidig energisk pop sang med en finurlig melodi fremhævet af den karakteristiske og nærværende vokal. Lytteren bliver inviterer længere ind Dophas drømmende og livlige provinspop-univers.

Den unge sanger og sangskriver er nu klar til at indtage den danske livescene som support for Drew, når de besøger 10 byer rundt om i Danmark.

PROGRAM