Lørdag 19. marts 2022, kl. 21:00
Køb billetten her | |
Entre forsalg: | 375,00 |
Entre dørsalg: | 400,00 |
Genre: | Pop |
Bemærk: | Siddende koncert - unummererede siddepladser. |
Dørene åbnes: | Kl. 20:00 |
Sted: | Musikhuzet |
Burhan G inviterer publikum helt tæt på, når han i foråret 2022 drager på en omfattende Danmarksturné - ansigt til ansigt
Den danske pop- og RnB stjerne Burhan G er kendt for sine følelsesladede ballader og up-tempo pophits. Han får pigerne til at hvine, og sætter gang i dansefødderne hos publikum, der troligt skråler med på hans mange kendte numre. Burhan G har et imponerende bagkatalog, der bl.a. tæller hitsinglerne, “Kalder Mig Hjem”, “Jeg Vil Have Dig For Mig Selv”, “Mest Ondt”, “Tættere På Himlen”, “Jeg’ I Live” og sidst men ikke mindst julehittet “Tinka” med Frida Brygmann. Når man oplever Burhan G live, er man således sikker på en hitspækket oplevelse, leveret af den talentfulde, charmerende og altid træfsikre top-entertainer.
Med sine storslåede sceneproduktioner, stramt koreograferede optrædener og ultra-velspillende band, er Burhan kendt for at levere nogle koncerter, der står mål med selv de største internationale artister. Det bliver således en helt særlig oplevelse, når Burhan bevæger sig væk fra de vante rammer på sin akustiske turne med kun to musikere og én korsangere. Det nedbarberede set-up tvinger samtidig hitmageren til at gentænke sit omfattende katalog af hits, og finde ud af hvordan sangene skal fortolkes i den akustiske besætning. Det bliver uden tvivl en helt særlig oplevelse, som publikum sent vil glemme.
Burhan G´s akustiske tour er endnu en gang ramt af restriktioner, Vi er glade for at det lykkedes at flytte koncerten der skulle afvikles den 20 marts 2021, til den 19. marts 2022. Allerede købte billetter gælder uden ombytning til den nye dato.
Allerede købte billetter kan uden ombytning benyttes til koncerten på den ny dato, eller man har mulighed for at få refunderet billetten.
Vi beklager ulejligheden og håber på, at du får en god oplevelse til koncerten i 2022.
Gæster der allerede har købt billetter, bliver kontaktet direkte af Ticketmaster vedr. evt refusion. Refundering af billetten skal ske senest torsdag 29. april 2021.
Musikhuzet opfordrer gæsterne til at beholde deres billetter. Det hjælper både kunstnerne og Musikhuzet.
Links: