Ny dato: Medina

Lørdag 10. oktober 2020, kl. 20:00

Ny dato: Medina

Køb billetten her
Entre forsalg:295,00
Entre dørsalg:325,00
Genre:Pop
Bemærk:Siddende koncert - unummererede pladser.
Dørene åbnes:Kl. 19:00
Sted:Musikhuzet

Koncerten med Medina lørdag 14. marts flyttes pga. COVID-19 smittefare til lørdag 10. oktober kl. 20:00.

Allerede købte billetter kan uden ombytning benyttes til koncerten på den ny dato, eller man har mulighed for at få refunderet billetten.

En eventuel refundering af billetten skal ske senest fredag 1. maj 2020.

Kunder, der har købt billetter på Musikhuzets hjemmeside og ticketmaster.dk, får automatisk en e-mail fra Ticketmaster vedrørende mulighed for refundering af billetter.

For refundering:

Kunder, der har købt billetter på Musikhuzets hjemmeside eller ticketmaster.dk, som ønsker sine billetter refunderet, bedes kontakte Ticketmaster Servicecenter på e-mail: servicecenter@ticketmaster.dk inden ovenstående tidsfrist.

Du bedes i din e-mail oplyse ordrenummeret samt de sidste 4 cifre i kortnummeret brugt til betaling. Er dine billetter betalt helt eller delvist med Ticketmaster gavekort eller MobilePay bedes du endvidere oplyse det reg. og kontonummer, som du ønsker beløbet overført til. Billetprisen vil blive tilbageført til din konto inden for 2 måneder.

Er dine billetter købt i Kulturbutikken eller på et andet fysisk Ticketmaster Danmark salgssted, har du mulighed for inden ovenstående tidsfrist at få billetterne refunderet ved at maile en kopi af billetter til info@musikhuzet.dk med oplysninger om det reg. og kontonummer, som du ønsker beløbet overført til, eller du kan sende billetter samt bankdetaljer til:

Ticketmaster Danmark
Gammel Kongevej 60, 5. sal
1850 Frederiksberg C
att.: Kundeservice

Gebyrer (20 kr. pr. billet), tillæg samt eventuelle forsendelsesomkostninger refunderes ikke, jf. Ticketmasters forretningsbetingelser.

På grund af antallet af aflysninger og flytninger forårsaget af Corona-virus/Covid-19, tager vores håndtering af refunderinger længere tid end normalt. Vi beklager dette.

For at undgå smitte og passe på personale og kunder er Kulturbutikken lukket indtil udgangen af marts.

--

Til foråret 2020 skruer Medina ned for synthesizerne og op for intimiteten, når hun drager ud på en landsdækkende akustisk tour.

I 2008 bragede en ny superstjerne ind på hitlisterne med singlen “Kun For Mig”. Kort efter fulgte nyklassikerne “Ensom” og “Vi To”, og det blev hurtigt klart for danskerne at de måtte byde “Velkommen til Medina”. Siden dengang har Medina siddet som kongerigets ukronede popdronning og leveret den ene platinsingle efter den anden - og med mere end en kvart million solgte albums og hundredvis af live-koncerter herhjemme og i udlandet, har hun af flere omgange cementeret sin position – senest i 2016 hvor Medina modtog Æresprisen ved Danish Music Awards.

Fra den 22. august medvirker Medina i dette års udgave af Toppen af Poppen, hvor hun fortolker sange fra blandt andre Anders Blichfeldt (Big Fat Snake), Carl Emil Petersen (Ulige Numre) og Kvamie Liv, og Medina har allerede nu varslet, at flere af fortolkningerne måske vil være at finde på setlisten til foråret.

Medina spiller i alt ni koncerter på touren og kommer forbi Rødovre, Helsingør, Købehavn, Randers, Grenaa, Holbæk, Slagelse, Birkerød og Rønne.

Åbn video på youtube

Links:

PROGRAM