Få billetter: The Quiggs

Fredag 5. april 2019, kl. 20:00

Få billetter: The Quiggs

Køb billetten her
Entre forsalg:150,00
Entre dørsalg:175,00
Genre:Folkemusik
Dørene åbnes:Kl. 19:00
Sted:Raschs Pakhuz

Sange fra Skotland og den vide verden - en aften i folkesangens navn.

Hvad enten det er traditionelt eller nyere materiale er kendetegnet for The Quiggs den melodiske sang og den gode historie. Her serveres sange, hvor sjælen når med.


"The indicators of true quality extend to the individual and collective strengths of the Quiggs themselves, for both are fine singers with a nice line in close harmony, and both are natural experts in the art of choosing excellent songs..."
David Kidman, The Living Tradition.

“The Quiggs are blessed with a rare musical talent “
Kenneth Ferguson, Corstorphine folk

“The Quiggs” er en skotsk/dansk duo, der består af ægteparret Stephen og Pernille Quigg. Stephen Quigg er en veletableret folkesanger, der har levet af musikken i over 40 år. Stephen er opvokset på den skotske vestkyst hvor humoristisk sans og traditionel musik blæste ind i blodet som saltvandsprøjt i en tidlig alder. Stephen har i alle årene optrådt solo men indgik desuden i den legendariske skotske folkemusik gruppe “The McCalmans”. Gruppen gæstede Danmark igennem mange år, helt op til bandet's ophør i 2010. Herefter vedligeholdt Stephen forbindelsen til Danmark og har i de senere år optrådt sammen med sin hustru, Pernille Quigg, som også er folkesanger og sangskriver. Pernille Quigg er, som fornavnet afslører, pæredansk. Hun er opvokset i en lille landsby i det østjyske landskab, hvor de gamle stadig husker en vis sangfugl i naboens æbletræ. Siden da begav hun sig først til Irland i musikkens fodspor og senere hen til Skotland, hvor kærlighed og musik går op i ren harmoni - for det meste ;-)

The Quiggs turnerer hvert år med stor success i Danmark, Tyskland og Holland udover deres koncerter i Skotland. Stephen og Pernille deler en fælles fornemmelse for folkesangens tradition, den intuitivitet og symbiose der foregår på scenen mellem dem er kendetegnet på et partnerskab der hviler i sig selv og samtidig i den grad rækker ud over scenekanten. Kombinationen af de to stemmer i tæt harmoni i både traditionelle og nyskrevne sange krydret med anekdoter og et strejf af humor har vundet stor ros fra både publikum og arrangører pga. dens afvekslende karakter og mange fine nuancer. En koncert med “The Quiggs” er en chance for at høre folkesang og musik i dens oprindelige form - instinktiv og udtryksfuld, smukke harmonier, og sange der lægger op til publikums deltagelse.

“The Quiggs”udgav deres første album sammen “River of Time” i 2015 som modtog fine anmeldelser i pressen. I marts 2017 udkom deres sidste nye CD “Seeds I Didn't Sow”, der blev valgt til ugens album i Glasgow's Celtic Music Radio, og som blev beskrevet i FolkRadio.Uk således: “Uden tvivl et af de bedste folk albums udgivet dette år”.

"Det er smukke traditionelle toner, som strømmer fra parret med fine duetter og dejlige harmonier"
Per Dyrholm, Rootszone.

“Pernille and Stephen Quigg are a duo who pack a real punch with their sparkling harmonies and no nonsense musicianship.”
David Jones

Stephen Quigg: sang, guitar, banjo og bodhran (irsk tromme)
Pernille Quigg: sang og guitar

Åbn video på youtube

Links:
www.stephenquigg.com...
www.pernillequigg.com...

PROGRAM