Dr. Friis Blues Clinic feat. Sahra da Silva

Søndag 6. oktober 2019, kl. 15:00

Dr. Friis Blues Clinic feat. Sahra da Silva

Køb billetten her
Entre forsalg:120,00
Entre dørsalg:140,00
Genre:Blues
Bemærk:Siddende koncert - unummererede pladser. Medlemmer af Jazzklub Bornholm kan købe forsalgsbillet for kr. 90.
Dørene åbnes:Kl. 14:00
Sted:Raschs Pakhuz

Blues i Raschs Pakhuz med Den Faste Trio, Thor Backhausen, Lars Juul og Michael Friis, og dagens gæst: Sahra da Silva.

Københavnske Sahra da Silva, har de seneste 10+ år været en etableret del af den danske bluesscene. Hun har optrådt med et utal af danske soul og blues artister, her i blandt Mike Andersen og Thorbjørn Risager, opvarmet for den engelske soulsangerinde Joss Stone med flere. Sahra har i den grad fået skabt sig et navn der klinger godt med på blues og soul. Hun har udgivet en EP og et album med sit tidligere originale projekt, “Sahra da Silva & the Jagged Soul” og i 2010 optrådte de sammen i TV programmet “Talent 2010“ på DR1.

Sahra er featured på et hav af indspilninger, senest med “The Cornbread Project” på neo-blues albummet “Catawampus” som udkom april 2019 - og netop nomineret til en DMA Blues. Her er Sahra i internationalt selselskab med danske Troels Jensen, Big Creek Slim, irske Richard Farrel, amerikanske Mud Morganfield, James Harman, engelske Big Joe Louis og ikke mindst hjernene bag; Laust “Krudtmejer” Nielsen og Peter Nande.

Som musiker arbejder Sahra med et varieret udvalg af musikere og projekter. For tiden pusler hun med sit hjertebarn - et soul’et bluesalbum med primært eget materiale, som forventes udgivet primo 2020.

Udover over at skrive og synge sin egen musik, omfagner hun glædeligt jazz og bluesens tradition for improvisation, både musikalsk og i form af blandede konstellationer.

Links:
sahradasilva.com...
facebook.com/sahradasilva...

PROGRAM