Snorre Kirks Kvartet feat. Stephen Riley

Søndag 10. marts 2019, kl. 15:00

Snorre Kirks Kvartet feat. Stephen Riley

Køb billetten her
Entre forsalg:150,00
Entre dørsalg:175,00
Genre:Jazz
Bemærk:Medlemmer af Jazzklub Bornholm kan købe forsalgsbillet for kr. 100,- eller billet for kr. 125,- i døren.
Dørene åbnes:Kl. 14:00
Sted:Raschs Pakhuz

Trommeslageren Snorre Kirk har i de seneste år gjort sig bemærket på de internationale jazzscener og festivaler, både som sideman med nogle af de mest prominente jazzartister fra Skandinavien, og ikke mindst som komponist og kapelmester i sit eget prisvindende orkester, med fire anmelderroste udgivelser i bagagen samt optrædener på nogle af verdens førende jazzfestivaler.

Til dette spændende nye projekt har Snorre Kirk inviteret den amerikanske mestersaxofonist Stephen Riley, der sin unge alder til trods allerede har markeret sig som en markant figur på den internationale jazzscene, efter at han som kun 17-årig debuterede i Ray Charles’ orkester, og efterfølgende har turneret og indspillet med nogle af jazzens allerstørste stjerner som Wynton Marsalis, Norah Jones og Harry Connick. Med en sublim, silkeblød lyd og et usædvanlig stort musikalsk overskud, er Riley af et utal anmeldere, musikere og jazzconnoisseurer blevet spået til at blive en af tenorsaxofonens helt store stilskabere i de kommende år.

Til dette musikalske mestermøde har Snorre Kirk komponeret et skræddersyet repertoire til Stephen Rileys helt unikke varme lyd, hvor tradition møder fornyelse, og hvor den musikalske empati er til at tage og føle på.

Line up: Stephen Riley (ts) - Magnus Hjorth (p) - Anders Fjeldsted (b) - Snorre Kirk (dr)

Links:
snorrekirk.dk...

PROGRAM