Upcoming i Raschs Pakhuz

Lørdag 25. august 2018, kl. 20:00

Upcoming i Raschs Pakhuz

Køb billetten her
Entre forsalg:20,00
Entre dørsalg:40,00
Genre:Lokale helte/RMB
Dørene åbnes:Kl. 19:00
Sted:Raschs Pakhuz

Kom og oplev det seneste nye Bornholms musikalske undergrund har at byde på.

Upcoming rockbands står klar på scenen i Raschs Pakhuz for at vise publikum, hvad de er lavet af.

Aftenens line up:
Karen, Lüd og New Different.

Kom og oplev morgendagens stjerner!


Præsenteres af hele øens øveforening: Rytmisk Musik Bornholm.

HAPPY HOUR i baren kl. 19-20:

10 shots 100 kr. (normalpris 20 kr. pr. shot)
4 fadøl 100 kr. (normalpris 40 kr. pr. fadøl)
3 vodka/Redbull 100 kr. (normalpris 50 kr. pr. stk.)

Efter kl. 20 er der studenterpriser: Fadøl for 30,- kr. (normalpris 40,- kr.) og sodavand for 20,- kr. (normalpris 25,- kr.)

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------



KAREN

KAREN er en solist som med sin guitar og sang fordyber sig i den melankolske verden.

Hun har siden hun var barn spillet musik og komponeret selv.

KARENs musik har fokus på det danske sprog, og med hendes harmoniske melodier leger hun med ord og symboler.

KAREN (a.k.a. Karen Sofie Lundegaard Andersen) er knap 22 år og fra Gudhjem.

I maj 2018 vandt KAREN Musikdysten Bornholms bedste på TV 2/Bornholm arrangeret af Spillestedet.

SE INDSLAG HER




LÜD

LÜD er det klassiske garageband, hvor fem muntre drenge mødes i et musikalsk fællesskab med glæden ved at spille og fortolke gode sange som fællesnævner.

Klassiske numre med nerve og budskab, bliver skilt ad og bearbejdet og bygget op på ny, hvorved bandets egne versioner af numrene dukker op.

Mick Jagger, David Bowie, Iggy Pop, REM, Poul Simon og Bill Withers er blandt de kunstnere, som LÜD fortolker i et tæt og fintfølende samspil mellem guitar (Jakob Kingo og Bo Sandberg), bas (Morten Brynaa), trommer (Jakob Madsen) og sang (Janus Node).

Efter 2 år i øvelokalet ser bandet frem til at dele deres glæde og entusiasme med publikum og er klar til at give en smagsprøve på deres musik i Raschs Pakhuz.



NEW DIFFERENT

New Different er et upcoming band fra øen Bornholm.

3 drenge med ambitioner for deres egen genre inden for rock.

Distorded Indie Rock med bløde melodier og hård, distorded lyd.

Bandet består af guitaristen (Jakob Hjarsø), forsanger/bassist (Bastian Skovgaard) og trommeslageren (Jesper Møller).

New Different lavede deres første single "Wales" under navnet "Motion Abbey" som ligger på Spotify og Soundloud, men har derefter skiftet navn.

De er igang med produktionen af deres nye EP.

PROGRAM