Jens Malling

Lørdag 9. juni 2018, kl. 21:00

Jens Malling

Entre forsalg:100,00
Entre dørsalg:120,00
Genre:Singer/songwriter
Dørene åbnes:Kl. 20:00
Sted:Raschs Pakhuz
Bestil billet:Køb billet online her

EARLY BIRD
Køb billet inden 1/4 til HALV PRIS - begrænset pulje - først til mølle.

--

Jens Malling er en international singer/songwriter bosat i Malaga, Spanien. Her går han under kælenavnet "The Reggae Viking".

Jens spiller reggae, og hans tekster afspejler tiden, vi lever i, med social uretfærdighed og bæredygtig levevis som vigtige temaer. Men, fremfor alt, musik og specielt reggae handler om kærlighed og lykke og glæden ved at være til.

I 2010 byttede Jens folkeskolen på Bornholm ud med gaderne og barerne på Costa del Sol, hvor han erhverver sig som musiker. Med sig tog han sig sine fem børn til et nyt liv på solkysten. Nu gæster han Musikhuzet for første gang efter sit exit fra Bornholm. Det sker i forbindelse med udgivelsen af hans debutalbum Simple Pleasures og som del af en større Europa tour, der foruden Spanien ogaå vil bringe ham til det øvrige Danmark, UK og Tyskland.

Jens Malling er en aktiv del af Malagas reggaescene, hvor han har etableret et samarbejde med medlemmer af Echo & Reverb All Stars. Sammen har de indspillet et stærkt og intenst roots reggae album, hvorfra den første single Simple Pleasures, har opnået airplay på adskillige radiostationer i Spanien.

Med titler som Brothers Keeper - en sang inspireret af de tusindvis af flygtninge der risikerer alt i et forsøg på at krydse Middelhavet - eller Interview, som er en fiktiv transskription af et TV-interview med et offer for krig og væbnet konflikt, afspejler sangene tiden vi lever i. Der er dog også sange om håb og kærlighed - ikke mindst titelnummeret Simple Pleasures, som handler om de ting i livet det er værd at fokusere på. Albummet er skrevet og produceret af Jens Malling.

Åbn video på youtube

Links:
jensmalling.com...
www.facebook.com/JensMalli...
soundcloud.com/jens-mallin...
open.spotify.com/album/2a9...

PROGRAM