Bobo Moreno & Ole Koch Hansen

Søndag 11. november 2018, kl. 15:00

Bobo Moreno & Ole Koch Hansen

Køb billetten her
Entre forsalg:125,00
Entre dørsalg:150,00
Genre:Jazz
Bemærk:Medlemmer af Jazzklub Bornholm kan købe forsalgsbillet for kr. 75,- eller billet for kr. 100,- i døren.
Dørene åbnes:Kl. 14:00
Sted:Raschs Pakhuz

Det er med stor beklagelse, at vi må meddele, at bassisten Bo Stief på grund af sygdom desværre ikke kan medvirke ved søndagens koncert med sangeren Bobo Moreno og pianisten Ole Kock Hansen i Raschs Pakhuz.

Da det ikke har været muligt at skaffe en afløser med så kort varsel, har Moreno og Kock Hansen tilbudt at gennemføre koncerten som duo, med håbet om at kunne give publikum en god koncertoplevelse på trods af, at vi altså må undvære Stief i denne omgang.

Kunder, der har købt billetter på Musikhuzets hjemmeside, får automatisk en e-mail fra Billetlugen vedrørende muligheden for refusion af billetter.

Kunder, som har købt billet i Kulturbutikken eller andre fysiske forsalgssteder, kan få refunderet deres billet i Kulturbutikken mandag kl. 12-17:30 eller ved henvendelse til Billetlugen på tlf. 70 263 267 eller kundeservice@billetlugen.dk.

En eventuel refundering af billetten skal ske senest mandag 12. november 2018.


--

Dansk trio i verdensklasse

Tre stærke mænd viser følelser og spilleglæde i en trio, der er lige så vellydende som den er simpel: vokal, piano, bas. Uden sikkerhedsnet spiller de, med stor spontanitet, musik i verdensklasse og skaber koncerter, der både byder på grovswing og knappenålsstemning.

Genremæssigt befinder de sig mellem det bedste fra Pop, Rythm&Blues og Jazz, med et sangvalg, der spænder over Hendrix, Lennon, Joni Mitchell og Cole Porter.

Bobo Moreno har i de sidste tyve år vist sig som en af de største sangere herhjemme. Ole Kock Hansen og Bo Stief har siden midttresserne været toneangivende ikoner på musikscenen.

Siden 2007 har deres koncerter begejstret publikum i Danmark, Sverige og Frankrig. 2010 bød på den meget roste CD 50 Ways To Leave Your Lover, som blev vel modtaget af både anmeldere og lyttere.

Den indtil videre sidste CD fra trioen er Dreamsville. Denne gang har de dog udvidet lyden med den legendariske trommeslager, amerikaneren Adam Nussbaum!

Åbn video på youtube

Links:

PROGRAM