Morten Haugshøjs Group

Søndag 9. december 2018, kl. 15:30

Morten Haugshøjs Group

Køb billetten her
Entre forsalg:150,00
Entre dørsalg:175,00
Genre:Jazz
Bemærk:Medlemmer af Jazzklub Bornholm kan købe forsalgsbillet for kr. 100 eller kr. 125 i indgangen.
Dørene åbnes:Kl. 14:30
Sted:Raschs Pakhuz

Klassisk jazz med et moderne touch

Med sig på scenen har den aarhusianske guitarist Morten Haugshøj et stjernehold af unge og garvede kræfter fra den aarhusianske jazzscene.

Musikken, der bedst kan betegnes som lyrisk, moderne jazz med inspiration fra både New York og "den nordiske jazz", er skrevet af kapelmesteren selv.

Spændvidden i repertoiret er bred, men fællesnævneren er den gode melodi i et intenst, nærværende og energisk sammenspil og fællesskab.

Morten Haugshøj Group har med det nyudgivne album The Street Doctor vist sig som et markant og spændende band på nutidens jazzscene. Anmelderne har i den grad været begejstrede.

F.eks.hedder det i en femstjernet anmeldelse i Fyens Stiftstidende:
’’Det er længe siden, der på en dansk jazzudgivelse er hørt et så tæt og fasttømret sammenspil som på denne skive (…)."

Fra Gaffas Ivan Rod lyder det:
’’Musikken er forrygende. Den swinger simpelthen. (…) Street Doctor er et energisk album, der klart holder et internationalt niveau. Musikken har kant og pondus, kunstnerisk nerve, teknisk styrke. Og dét i enhver henseende. Man kan således håbe, at albummet kan åbne verdensscenen for den ekspressive komponist, kapelmester og guitarist og hans slæng.’’

Glæd dig til en eftermiddag i godt og jazzet selskab i Raschs Pakhuz.

--

Line-up:

Anders Morgensen trommer:
En trommeslager fra absolut øverste hylde. I mere end to årtier har Anders været en af de mest efterspurgte trommeslagere i Danmark og på den internationale jazzscene. Hans meritter er imponerende. Medlem af banebrydende danske jazzbands som: When Granny Sleeps, Jakob Anderskov Trio, Doky Brothers, Kasper Tranberg, Yakuza Zhuffle, Lovedale and Copenhagen Art Ensemble, og så har han turneret og indspillet med koryfæer som: Bob Berg, David Liebman, Steve Swallow, Marc Johnson, Brecker Brothers, Gary Thomas, Django Bates, Tim Hagans, Cuong Vu, Lew Soloff and Ray Anderson og Jerry Bergonzi.

Jesper Løvdal, saxofon:
Jesper Løvdal er uden tvivl en af de allerstørste tenorsaxofonister herhjemme og er kendt for en varm tone, vitalitet og nærvær i udtrykket og en stærk vilje til at blive ét med musikken. Han er en af sin generations mest alsidige og bemærkelsesværdige saxofontalenter med et spil, der afspejler hele jazzens historie.

Simon Gorm Eskildsen, klaver:
Simon er en de mest benyttede danske jazzpianister i øjeblikket. Med hans sublime overblik, time og smagfulde musikalitet, pryder han gruppen her med sit virtuose og smagfulde klaverspil. Lyt bare til hans solo i åbningsnummeret Stratosphere. Simon er en musiker, du kan mærke. Har i 2017 udgivet sin første anmelderroste trioplade og er i det hele taget et navn, jazzpublikummet i de kommende år ikke kan undgå at stifte bekendtskab med.

Thomas Sejthen, kontrabas:
Er vidt og bredt anerkendt for sin fantastiske musikalitet og for sin evne til at få et band til at lyde godt. Han har evnen til at musikken altid er frisk og kan åbne sig i ukendte retninger, hvilket udover et sublimt groove og swing, er medvirkende til at gøre Thomas til en meget efterspurgt bassist. Spiller fast i Uffe Steen Trio og Indra og i mange andre sammenhænge. Han har spillet sammen med kapelmesteren Haugshøj i over et årti nu, og den indbyrdes forståelse for universet er en stor gave til den nye gruppe her.

Åbn video på youtube

Links:
mortenhaugshoej.dk...

PROGRAM