Uffe Lorenzen solo + support: Støvsind

Lørdag 12. maj 2018, kl. 21:00

Uffe Lorenzen solo + support: Støvsind

Support:Støvsind
Entre forsalg:140,00
Entre dørsalg:170,00
Genre:Rock
Dørene åbnes:Kl. 20:00
Sted:Raschs Pakhuz
Bestil billet:Køb billet online her

Uffe Lorenzen er kendt som den karismatiske forsanger og frontfigur i Spids Nøgenhat og Baby Woodrose. Han har huseret på den danske rock scene siden slutningen af 80’erne og fik et gennembrud med Baby Woodrose i 2003, hvor de som et af de første bands vandt P3 Prisen og siden spillede to år i træk på Orange Scene på Roskilde. Senere fulgte et endnu større gennembrud med Spids Nøgenhat, der nærmest blev folkeeje med singlen ”Lolland Falster” og albummet Kommer Med Fred, der indbragte to DMA priser og to Steppeulve.

Uffe Lorenzen har efterhånden spillet en del solo-koncerter de seneste år, men nu tager han på sin første større turné sammen med sin 12-strengede akustiske guitar, der tager ham rundt i hele Danmark - med første stop i Musikhuzet.

Materialet vil bestå af nye sange fra hans første solo-album Galmandsværk, Spids Nøgenhat klassikere og udvalgte covers af personlige favoritter fra 60’erne og 70’erne

”Et magisk syrebad af følelser” lød overskriften i Politikens 6-stjernede anmeldelse af Uffe Lorenzens solo-koncert på Roskilde Festival 2017.

Foto: Zarko Ivetic.

--

På grund af vejrsituationen på Bornholm aflystes den planlagte koncert med Uffe Lorenzen solo + support: Støvsind fredag 2. marts 2018 kl. 21:00.

Koncerten er rykket til lørdag 12. maj 2018 kl. 21:00.

Allerede købte billetter kan uden ombytning benyttes til den nye koncertdato, eller man har mulighed for at få refunderet billetten.

En eventuel refundering af billetten skal ske senest torsdag 8. marts 2018.

Kunder, der har købt billetter på Musikhuzets hjemmeside, får automatisk en e-mail fra Billetlugen vedrørende muligheden for refusion af billetter.

Kunder, som har købt billet i Kulturbutikken eller andre fysiske forsalgssteder, kan få refunderet deres billet i Kulturbutikken eller ved henvendelse til Billetlugen på tlf. 70 263 267 eller kundeservice@billetlugen.dk.

Åbn video på youtube
Åbn video på youtube

Links:
badafrorecords.bandcamp.co...

PS:
Støvsind


Støvsind er en rejse i rendyrket og skyggefuld mol. Der gives et rum til at læne hovedet, med de lukkede øjne, tilbage og fylde kroppen med inderlighed. For så at lade armene springe ud og skrige af ren afklaring, i dans med indsigt.

De skaber deres musik med en rå, inderlig, upoleret melodiøsitet og tilsætter den eftertænksomme og ærlige ord.

Støvsind er et rockorkester bestående af Steven Kofoed (bas), Amine Nuri (trommer), Ole Kofod (guitar) og Nikolaj Pihl (guitar, vokal). Alle fire med stærke rødder til Bornholm, hvor også to af medlemmerne bor. Samme ø danner rammerne for tilblivelsen af det musiske univers, de sammen skaber.

Orkestrets fire mænd kommer alle fra forskellige, musiske baggrunde. Dette skaber rum for, at der bag ordene i teksterne bliver lagt lige præcis den følelse, de fortjener.

Genren, som Støvsind bevæger sig i, kan ikke låses fast, da de med forskelligt udgangspunkt tillægger musikken det, som hvert medlem kommer fra musisk. Her i blandt kan nævnes bluesens traditioner, folkens fortæller univers, 90’ernes støj, punkens intensitet og rytmer med den Nordafrikanske sjæl. Så lad os bare kalde det rock.

PROGRAM