Lis Sørensen [UDSOLGT]

Lørdag 26. februar 2005, kl. 21:00

Lis Sørensen [UDSOLGT]

Entre forsalg:175,00
Entre dørsalg:195,00
Genre:Poprock
Bemærk:Unum. siddepladser
Dørene åbnes:Kl. 20:00
Sted:Musikhuzet



Der er masser af stjerner og for den sags skyld endnu flere stjerneskud på det danske pop-firmament – men der er kun en Lis Sørensen. Igennem mere end tyve års solokarriere en af Danmarks mest elskede kunstnere – med en popularitet der ene og alene er skabt ud fra hendes fantastiske stemme.

På scenen:
Lis Sørensen (vokal)
Poul Halberg (guitar)
Jette Schandorff (bas),
Per Frost (guitar)
Jonas Krag (guitar)
Jan Sivertsen og Mads Michelsen (percussion og trommer).

Lis Sørensen har igennem sin omfattende karriere medvirket på mere end 100 danske albums – heriblandt adskillige klassikere fra store danske navne som Gasolin´, Sebastian og Gnags – og de 11 af disse bærer hendes eget navn på omslaget. Solo-karrieren startede i 1983 med ”Hjerternes Sang” – og siden har Lis Sørensen altså udgivet yderligere 10 solo-albums, senest den smukke ”Nærved & Næsten”, med nye live-fortolkninger af sange fra de fleste af hendes plader.

Igennem de seneste år har Lis Sørensen søgt et nyt musikalsk udtryk til sine koncerter – og har i samarbejdet med en række af de bedste danske musikere der kan opstøves, fundet frem til en tone der er både intens og intim og både storladen og aldeles nærværende. Og altid med hendes store og karakteristiske stemme som det absolutte fixpunkt.

Lis Sørensen Live - bliver en god lejlighed til at genopleve en af Danmarks mest markante og populære sangerinder, i front for et helt sublimt orkester. Med et repertoire af både de helt store hits og nogle af de mindre kendte, men ikke mindre stærke sange fra en lang og unik karriere i dansk musik.

Links:
www.lissorensen.dk...

PROGRAM