Få billetter: Barbara Moleko + support

Lørdag 17. januar 2015, kl. 20:00

<b>Få billetter</b>: Barbara Moleko + support

Køb billetten her
Support:Jonas Rendbo
Entre forsalg:245,00
Entre dørsalg:270,00
Genre:Soul
Bemærk:Siddekoncert
Dørene åbnes:Kl. 19:00
Sted:Musikhuzet

Barbara Moleko melder udsolgt og tilføjer shows til sin akustiske turné til januar
Barbara Moleko rider videres på successen og hendes akustiske turné er ingen undtagelse. Selvom turnéen først skydes i gang til næste år, har mange alligevel strøget til for at købe billetter. Resultatet er en udsolgt Store VEGA, en tilføjelse til turnéen samt en ekstrakoncert i København.

Det kræver ikke den store fantasi at kunne forestille, at sig den danske soulmama kombineret med en intim og minimalistisk opsætning vil være lidt af en oplevelse, når hun til januar åbner dørene op for et siddende publikum og optræder med både nyt og gammelt materiale på en række udvalgte spillesteder i Danmark. Hendes tour er knapt nok sat i salg før at Store VEGA meldte udsolgt.

Sensommeren igennem har den danske sangerinde nemlig mærket opmærksomheden sive sin vej i forbindelse med deltagelsen i programmet ’Toppen af poppen’, der blev optaget her på Bornholm. Her har hun været det friske pust side om side med etablerede stjerner, hvilket for alvor har gjort hende kendt for den brede befolkning. Opmærksomheden og hendes ny-fortolkninger har givet Barbara Moleko mod på at tage rundt i landet og hylde musikken med alle sine fans på en anderledes og mere intim facon.

Den unge nørrebrokvinde trækker på indtrykkene fra et kulørt og rodløst liv med opvækst i Sydafrika, Mozambique og Vanløse. Hun væver nænsomt danske visetraditioner sammen med soul, loops og shoutouts. ’Lykken er …’ strøg ind på top 10 på iTunes, da det udkom første gang i efteråret 2012, ligesom landets anmeldere bakkede op om Moleko. Hos Gaffa hed det: ’Dansk-sproget soul-musik får et nøk opad’, mens B.T. pegede på, at den unge debutant skriver ’popsange, der alle rummer mere end man umiddelbart tror´, og Information beskrev musikken som ’kælent, vegansk, men også på randen til det skøre og skæve’ og konstaterede: ’Velkommen til, Barbara Moleko. Du har en stemme, der fortjener at blive hørt’. Hos Politiken skrev man en femstjernet anmeldelse af hendes koncert i Lille Vega i 2013 og konstaterede, at ’Moleko var aldeles fortrinlig live’. Samme år regnede nomineringerne ned over den debuterende sangerinde:
Barbara Moleko er i øjeblikket i gang med at skrive sange til sit andet album, og hun vil for første gang optræde akustisk under intime rammer med både nyt og gammelt materiale. Desuden vil hun fremføre nogle af hendes fortolkninger fra Toppen af Poppen, bl.a. ”Indianer”, der strøg ind som #1 på den danske hitliste.

Det er en eksklusivt mulighed for at opleve den danske sangerinde akustisk – hvilket mange allerede har opdaget. På rekordtid er Store Vega i København blevet udsolgt, og de resterende spillesteder følger godt efter. Efterspørgslen har endda været så markant, at man glædeligt har kunne annoncere tilføjelser i form af en ny koncert i Aarhus + en ekstrakoncert i Store VEGA.

Åbn video på youtube

Links:
barbaramoleko.dk...

PS:
Jonas Rendbo
Jonas Rendbo er for første gang i fem år aktuel med et album, som lander i her starten af det nye år. Han har allerede serveret en forsmag med første single 'Når Verden Ender' (https://www.youtube.com/watch?v=5Z0g2BJfNWE) og anden single 'Tror Du Nu På Kærlighed' (https://www.youtube.com/watch?v=aoD7dIQKNt0). Med på det nye udspil medvirker blandt andre Jens Ole McCoy og Hans Philip (Ukendt Kunstner), Tais (Hukaos), Lord Siva, Højer Øye og flere fra den danske musikalske legeplads. Albummet er et nyt univers i forhold til Jonas' tidligere udgivelser. En helt ny lyd - mere melankolsk og dyster, mere programmeret og elektronisk, mere r&b. Sproget er også nyt - nu for første gang på dansk.

Jonas har tidligere udgivet to engelsksprogede album, som begge blev godt modtaget, og bragte den dansker sanger rundt i verden, hvor han også fik æren af at dele scene med navne som John Legend, Bilal, Macy Gray og Joss Stone. Desuden har han arbejdet tæt sammen med andre kunstnere herhjemme - som sangskriver, producer, guitarist, kor og/eller vokalist - for folk som Ukendt Kunstner, S!vas, Barbara Moleko, Rasmus Seebach, Outlandish, Nexus, Aura, Xander, Omar (UK), Jojo Abot (GH) og mange andre. Han er også en del af hiphop-gruppen Sweatshop, som de sidste par år har haft succes i Frankrig og Schweiz.

PROGRAM