Lørdag 16. januar 2010, kl. 13:00
Entre forsalg: | 30,00 |
Entre dørsalg: | 30,00 |
Genre: | Kamæleonkoncert |
Dørene åbnes: | Kl. 12:00 |
Du kan være helt sikker på, at du ikke kan sidde stille, når Bjarke & Ole lader klarinet og trompet slå triller, Jesper swinger sin fantastiske bas-balajaka og Andreas & Jonatan gi'r dig polka til du dåner.
De fem spillemænd med klezmerdivaen Channe Nussbaum i front giver dig fine små fortællinger og sange - som for eksempel den om 'Den Grønne Kuzine' og 'Hvor skal vi gå hen?' godt krydret med løgnehistorier og andet godt - det hele slutter med en fælles kædedans, hvor det både er nemt og sjovt at være med.
Klezmermusikken forener på en skøn måde de eksotiske og orientalsk klingende melodier fra balkan og tyrkiet med vesteuropæisk musiktradition. I Klezmofobias kærlige hænder opleves klezmer med forvrænget guitar og bastante Rock 'n Roll trommer -energisk og humoristisk med direkte inspiration fra gamle rocklegender og afdøde klezmerstjerner fra New York. Musikken formidles direkte i børnehøjde.
I løbet af koncerten vil børn og voksne blive aktivt inkluderet i traditionelle jødiske danse, klappelege og yiddisch (gammelt jødisk sprog) sang. Tanken er at give publikum en helhedsoplevelse af, hvordan musik og fysik kan gå hånd I hånd. Netop denne symbiose er ligeledes et centralt element i klezmerens historie, hvor der stort set altid blev danset og sunget til klezmermusikanternes optræden.
Orkesteret blev hædret med en DMA for det bedste World Music Album i 2007 og har siden hen turneeret I Mexico, Estland, Tyskland og skandinavien.