Billing gæstestjerne hos Krebs

Oprettet: 26-10-2009

Singer/songwriter fra Gudhjem bliver guest star ved Krebs-koncerten den 31.10

I den kommende weekend starter Poul Krebs og hans band The Angelenos deres Danmarks-turne.

Som noget ganske særligt, benytter Poul Krebs lejligheden til at introducere publikum for en række lokale stortalenter, der hver især får chancen for at indøve en af deres egne selvskrevne sange med Poul Krebs & The Angelenos som backing og arrangør.

Sangskriveren bliver inviteret som gæst i aftenens koncert med sin egen sang - hvor han/hun så opfører den, sammen med dette eksklusive backingband.

Når Poul Krebs & The Angelenos gæster Muzikhuset i Rønne den 31.10 er valget af ”guest star” faldet på Henrik Billing - singer/songwriter med bopæl i Gudhjem.

Billing udgav i starten af året sit debutalbum ”Sange under bordet” – og indholdet beskrives af ophavsmanden med følgende ord:

”Livet og døden i alle dets afskygninger behandles i både musik og tekst med en ’blå’ tone, som aldrig ligger langt væk fra smilet og optimismen. Kort sagt sange med indhold og holdning…”

Ved Poul Krebs & The Angelenos koncert i Musikhuzet i Rønne, får et større publikum nu chancen for at møde dette lokale talent i nye musikalske rammer.

NYHEDER

PROGRAM