Dúné: Stages

Oprettet: 23-10-2009

I stedet for det sædvanlige support band har DÚNÉ valgt at gå nye veje. På Enter Metropolis touren i Danmark får publikum en eksklusiv forpremiere på den nye dokumentarfilm STAGES, der er en inderlig og ærlig film om de syv bandkammerater i DÚNÉ.

STAGES er en film om DÚNÉ. Det er fortællingen om de syv personligheder, der udgør dette band. Om deres livs sorger og glæder. Om forventninger og drømme. Om visioner og illusioner. Om op og nedture. Og om venskaber og kærlighed.

STAGES er blevet til over to år, hvor Uffe Truust har fulgt bandet igennem tykt og tyndt. Fra LA til Tokyo og ad tusinde kilometer europæisk landevej. Men også når stjernestøvet lægger sig, venskaber sættes på prøve, fortiden gør ondt, kærligheden brister, og maskerne i sikkerhedsnettet pludselig synes alt for store.

Vi viser filmen kl. 20.00 forud for koncerten d. 14/11 kl. 20.

NYHEDER

PROGRAM