Anmeldelse: Eivør uden grænser

Oprettet: 13-02-2006


Eivør uden grænser

Eivør Pálsdottir i Musikhuzet
lørdag den 11. februar
Af: pol


De små hår i nakken og på armene ville stadig have vibreret af fryd hvis ikke det var for to ting i denne koncert med den færøske sangstjerne Eivør Pálsdottir…
Hendes stemme afspejlede i hver eneste stavelse, i hver eneste betoning, at hun kommer fra et område hvor mennesket ikke kan adskille sig fra den omgivende natur, og hvor en grænseløs udsigt tilhører de der vil se. En af dem er denne vokalist som i sin stemme afspejler vindens og havets magt i det lille samfund mod nordvest, men også aflokker den barske, men smukke natur dens hemmeligheder.
Eivør sang på færøsk, svensk, dansk og engelsk. Mest intim og interessant var hun når hun brugte sit færøske mål. Dette sprog indeholder for os sydlige nordboere en masse vokaler, en masse ord som alle syntes at holde på deres egne små hemmeligheder, indtil Eivør aflokkede dem disse og dermed holdt sit publikum tryllebundne. Det var netop i egenkompositionen ”Tryllebundet” – et af første sæts helt afgørende højdepunkter – at hun udstillede magien i det færøske sprog, at hun viste hvilket magisk stof hendes stemme er gjort af, og hvilken grænseløshed den besidder. Eivør iklædte sin stemme de smukkeste koloraturer så man følte sig hensat til en operascene, men det var typisk for denne teknisk fuldkomne stemme at flere af sangene blev iført ekspressive ornamenteringer af det melodiske udtryk, der samtidig blev holdt i bevidste tøjler.
En af de to ting der trækker ned i helhedsbedømmelsen var det (ekstremt) høje lydniveau, der åbenbart var helt bevidst fra Eivør Pálsdottirs og lydmandens side. Men hvorfor? Stemmens iboende kraft kunne sagtens stå uden nævneværdig teknisk assistance; det gav til tider nogle forvrængninger som sikkert ikke bevidst har været tilsigtet. Den anden er den dalende intensitet – sådan hørte jeg det – i andet sæt. Jeg anerkender at der blev brugt voldsomt meget vokal energi i første halvleg, men hvorfor ikke have sparet lidt på krudtet, så de to dele var kommet til at stå mere homogene? To numre skal fremhæves fra sæt 2: Eivørs udlægning af Summertime og fortolkningen af Niels Skousens sang om Maren Spliid fra Ribe. I sidstnævnte blev guitaren brugt helt i tråd med stemmen for at betone alvoren og dramaet, en vedkommende sang. Den lidt dovne, bluesinspirerede Summertime kunne være springbræt for den færøske vokalist skulle hun overveje at slå sig på bluesen engang – hvilket hun også ville få succes med.
Et spændende møde med en fabelagtig røst der spiller på alle strenge.

NYHEDER

PROGRAM