Sparkling June support til Carpark North

Oprettet: 22-08-2005

Carpark North har valgt at tage SPARKLING JUNE med som support på den kommende efterårstour. SPARKLING JUNE er netop blevet signet på EMI og udsender i starten af næste år deres debut.

OM SPARKLING JUNE:

Lige fra den spæde start deler de 4 medlemmer af Sparklin June længslen efter at udforske mulighederne og grænserne i det klassiske rockband. Det fælles fokus og det fælles drive, der binder dem sammen, er lysten til at lege med musikalske idéer og genrer, og den konstante søgen efter at skabe den ultimative rocksang.

Siden debutkoncerten i september 2002 har Sparklin June spillet omkring 50 koncerter rundt omkring i landet, bl.a. Train, Voxhall og Ridehuset i Århus, Rønne (Bornholm), Fermaten (Herning), Kulisselageret (Horsens) samt udsolgte koncerter på Musikcaféen (Århus) og Von Hatten (Randers) mfl.
Sparklin June indspiller i foråret ´03 deres første 6 track demo EP, som bliver solgt ved koncerter og via hjemmesiden. Fra denne indspilning får sangen Hideout airplay på p3.

Den stadigt voksende fanskare, består da også af folk der har overgivet sig fuldstændig. Sparklin June formår med deres udstråling og energiske liveoptræden, at begejstre og overbevise tilhørere overalt.

Henover foråret/sommeren 2004 indspiller Sparklin June 7 nye sange, som i første omgang kun bliver delt rundt til branchefolk. Efter at have været i kontakt med en del mindre pladeselskaber, begynder flere major labels at fatte interesse for de fire drenges facetterede rockmusik. Efteråret 2004 går med flere demo indspilninger og adskillige timer ved forhandlingsbordet med pladeselskaber.

Sparklin June er:
Simon Luth (23 år): Vokal & guitar
Jonas Munck Hansen (30 år): Guitar, div. & vokal
Lars Bolvig (23 år): Bas & Vokal
Poul Terkildsen (23 år) : Trommer

Pressen skrev:

“Før jeg tog på Dokken02 havde jeg egentlig ikke planlagt nogen anmeldelse, men jeg må sige at det er sjældent jeg er så optimistisk omkring et band, som jeg er på vegne af Sparklin June efter at have hørt dem live. Den energi der blev slynget ud fra scenen var nok til at sende stemningen til tops blandt de fremmødte”.
“I en tid hvor rockmusikken blomstrer i både radio og TV ville det være mere end skødesløst af et pladeselskab ikke at sætte tænderne i denne guldklump.”

(Af Morten Bock Sørensen, www.musikliv.dk)



www.sparklinjune.com

NYHEDER

PROGRAM