Anmeldelse: Jan Gerfast

Oprettet: 04-07-2005


Anmeldelse:
Jan Gerfast Blues Band
Raschs Pakhus lørdag den 2. juli
af: POL

Syngende svensk blues

Det er rødderne der skaber frugterne har den amerikanske bluessanger, producer m.m. Willie Dixon udtalt. Jo, aftenens svenske blues band havde tjek på rødderne og kunne derfor, navnlig i første sæt, uddele frugterne til et entusiastisk publikum.
I Rocking on the Wave, der indledte første sæt, fik man straks fornemmelsen af det ville blive en god bluesaften. Og så var der rigtig god balance i kvartetten, alle fik rum til at lade sig høre, selv om det selvfølgelig først og sidst gjaldt kapelmesteren, der styrede stramt, flere steder for stramt, for når der i en tuttisektion rigtig var gang i spillet, blev der givet et par korte hug med spaden, og så var den komposition spillet færdig. Selv om der altså blev givet mere rum til rytme- og keyboardgruppe, var det stadig tre mod en: Gerfast på sin syngende spade som lavede så meget fin blues, og en utrolig tæt og harmonisk spillende rytmegruppe (Gerfast er også kendt for at have gode folk på bas og trommer) og et keyboard der blev anvendt langt mere end ved sidste koncert. Det gjorde generelt de to sæt mere flydende og homogene.
Hvor andet sæt i nogen grad udviklede sig til ”fest og farver”, viste det første i hvor høj grad man kan bruge blues i andre genrer: Koblingen mellem den og hiphop er ikke umiddelbart indlysende, men med udgangspunkt i Chicago-blues er vejen banet; og derfra nogle kompositioner tilbage til rock og funk
Der er tydeligt en ægte forståelse af og kærlighed til blues såvel i kompositionerne som i udtryk hos Gerfast og bandet. Det blev formidlet – til tider – svimlende musikalsk, og derfor er koncerter med denne guitarsyngende svensker o g hans band udpræget kvalitetstid.
Et varmt fortolket ekstranummer af Otis Redding, blues og soul hånd i hånd, vidnede mere end noget andet om at gruppen har taget Dixons ord til sig.

NYHEDER

PROGRAM