Anmeldelse: Julie Bertelsen

Oprettet: 21-04-2005

Af Pelle P. Jensen

Julie Bertelsen i Musikhuzet
Lørdag d. 5.2
Kl. 21.00

Musikhuzet havde ifølge fremmødet til denne koncert gjort et scoop. Julie -
tidligere kendt som “Julie fra Popstars”, var kommet til øen og trak fuldt
hus. Faktisk var efterspørgslen på koncerten så stor at en ekstrakoncert om søndagen også blev arrangeret, og også blev udsolgt. Alle aldersgrupper var
repræsenteret denne lørdag, og de dårlige anmeldelser af hendes to albums var enten ikke nået til øen, eller også var det ikke noget bornholmerne har taget alvorligt, for der var som sagt ikke én stol ledig.

Ensformigt repertoire
Klokken 21.10 gik Julie og hendes veloplagte 5-mands-band på scenen til et publikum der sad klar til at modtage Julies lette pop. Efter intronummeret -
sangen “Permanent”, fik publikum det første hit at høre. Singlen “Wonderful
feeling” blev fremført meget albumtro, og den gode lyd gjorde at det var
svært at høre forskel på live- og studieversionen. Men publikum denne aften var ikke kommet for at høre en eksperimenterende Julie, de ville høre
sangene de kendte, som de kendte dem og Julie leverede varen.
Et af de punkter Julies anmeldere og kritikere har slået ned på er sangenes
ensformighed. Til koncerten var det ikke svært at høre hvad de mente. Næsten alle sange var bygget op på samme måde, og Julies stemmeleje ændrede sig heller ikke bemærkelsesværdigt. Men efter syv numre af samme skuffe var det
tid til noget andet.

Unplugged indslag
“A love beyond” og gennembrudshittet “Every little part” blev spillet i unplugged udgaver med Julies sang bakket op af en akustisk guitar. Publikum kvitterede med bifald og fløjten. Efter det stille indslag vendte Julie tilbage til de albumtro udgaver af
både nye og gamle numre, engang imellem med en guitarsolo i slutningen af sangen.
Og efter endnu syv numre som første halvdel af koncerten, takkede Julie af
til stående bifald. Efter taktfaste råb på ekstranummer kom hun dog tilbage og leverede aftenens første rigtige overraskelse. Den grønlandske sang “Asasara” som hun også sang for kronprinseparret til gallashowet på Amalienborg, imponerede alle.
De to guitarister klarede det flot som korsangere, og gjorde sammen med
Julies dybfølte sang dette nummer til aftenens højdepunkt. Koncertens
absolut sidste nummer blev hittet “Shout”, som igen fik alle både i salen og på balkonen op at stå, og satte et godt punktum for denne aften.

Da Julie i første nummer denne aften sang “I want something I can count on”
talte hun nok også for publikum. De ville have Julie som de kendte hende.
Ensformigt eller ej, publikum fik hvad de betalte for, ikke mere og ikke
mindre.

NYHEDER

PROGRAM