Nyt album fra Diefenbach

Oprettet: 14-04-2005


Forventningerne til Diefenbach er store. De danske drenge har skrevet kontrakt med det respekterede engelske selskab Wall of Sound, og nu er de klart til at udsende deres tredje album.

'Set & Drift' er på gaden den 20. juni, og Diefenbach har endnu en gang skiftet retning. På deres andet album 'Run Trip Fall' fra 2003 forsøgte de sig forsigtigt med lidt vokaler ind over deres oprindelige postrock-udtryk. På det nye album, tager bandet skridtet fuldt ud og lader Allan Mattsson (ex.bornholmer) og Kenneth Sarup synge på alle numre.

Om der er gået rent pop i den, kan man tjekke ud, når Diefenbach i næste måned spiller en stribe koncerter på dansk grund:

22. maj: Voxhall, Århus
23. maj: Lille Vega, København
24. maj: Studenterhuset, Aalborg

Læs interview med Diefenbach i den aktuelle udgave af musikbladet Soundvenue, der er i butikkerne nu.

NYHEDER

PROGRAM