Anmeldelse: Ø-KULLER

Oprettet: 23-03-2005


Stævnemøde med rok og rul

Raschs Pakhus fredag den 18. marts
Ø-kuller med
Peter Thorup (vokal, guitar)
Jan Ettrup (lead, vokal)
Martin Frederiksen (bas)
Frank Larsen (trommer)
Aksel Houlby (vokal, guitar)

Til en vis grad er Bornholm blevet hjemsted for andre kreative kræfter end de rent bildende og keramiske, nemlig de musiske. Man fik en prøve på det ved koncerten fredag i Rasch hvor fire (ældre) gutter med rødder blandt andet i det københavnske musikliv, nu tilflyttet øen, gav prøver på deres favoritgenrer: rok og rul, blues, ballader.
Van Morrison – en eminent sangskriver – udsat for Ø-kullers fortolkninger var medrivende, gyngende og umiddelbart fængende. Hvorfor? Spillelysten var så hørbar, så engagerende. ”I Couldn’t Do Nothing – lidt af en sproglig selvmodsigelse – viste sig også et andet sted overhovedet ikke at holde stik. Her var ingen tvivl mulig, de fem garvede herrer, anført af Aksel Houlby, var spændt op til rok og rul; stævnemødet gik godt, og serverede den lige på og med en betydelig musikalsk åre. Det var ikke blot vokal og akkompagnement der havde god balance, også flere lange mellemstykker, for eksempel i Laundromat Blues, havde tydelige kvaliteter. De brede smil på bassistens og trommeslagerens ansigter blev tydeligere og tydeligere. Anken var dog i denne ellers gode (lyd)balance at den ene guitar totalt forsvandt ud af billedet. Taj Mahals Parchment Farm – featuring Peter Thorup – nåede ikke vokalt tidligere højder, akkompagnementet var til gengæld træfsikkert; i sin snigende, flagrende uhygge, med bassens gungrende figurløb blev billedet af livstidsfangen i et modbydeligt sydstatsfængsel gjort levende. Men Thorups stemme – som når man ilter god vin – udviklede sig under koncerten.


pol

NYHEDER

PROGRAM