Anmeldelse: Woodhouse BluesBand

Oprettet: 14-02-2005

Raschs Pakhus fredag den 11. februar.

Woodhouse Blues Band med Jan Levine (slide-, leadguitar, vokal), Rasmus Hansen (bas), Jens Leidecker (trommer) og Henrik Liep (leadguitar, vokal)

Mange var der ikke i Raschs Pakhus til at begynde med, men de der var, tog det pænt med aflysningen af koncerten med Dan Klarskov og hans Honeydrippers. Nok lige så overraskende var det for reservebandet, med flere medlemmer fra lokale Born Blues, nu Woodhouse Blues Band, at de skulle stille op i stedet. Bandet indledte som trio med Jan Levine i front. Et spændende bekendtskab som i sin varierende akkorder på guitaren skabte liv og bevægelse i nogle ellers ret forudsigelige blueslinier. Jens Leidecker spillede som hovedregel smukt op til frontfiguren, et flydende og foranderligt spil, men generelt synes første halvdel af første sæt at være mere en kamp om koncentration og sammenspil end at finde det ægte, glidende bluesudtryk. Det ændrede sig dog radikalt med fortolkningen af Stormy Monday og den meget genuint fortolkede Dust My Broom – Robert Johnson’s udødelige klassiker. Afgjort første sæts mest bevægende nummer. Så det var det som om trioen for alvor havde fundet sit udtryk

I høj grad ændrede koncerten karakter med Henrik Lieps entré på scenen. Til hans ros skal siges at han spiller med energi og entusiasme, men også at nerverne i nogen grad sidder uden på tøjet. Det betyder at der hos leadguitaristen aldrig rigtig bliver tale om noget mellemleje. Udtrykkene er enten stærkt fraserende, i høj grad over i rock, eller i de mere stille bluesballader hvor det melodiske udtryk i langt højere grad flasker sig for ham og rytmegruppen. For en bluesentusiast er det lidt trist: dels bliver det forudsigeligt – hvor første sæt trods alt kunne byde på overraskelser – dels mangler dette lokale band et helt klart udtryk for hvad det vil med genren. Talentet er der, det genremæssige udtryk er efterspurgt.


pol

NYHEDER

PROGRAM