Anmeldelse: Hanne Boel

Oprettet: 08-11-2004

Anmeldelse: Hanne Boel
Fredag den 5. november i Musikhuzet

Hanne Boel (vokal, ak. guitar) blev akkompagneret af Moussa Diallo (bas, vokal), Jens Runge (guitarer), Mats Madestam (keyboards), Vicky Singh (mandolin, congas,
guitar), Jan G. Poulsen (trimmer)

Dansk Americana som start på Skandinaviensturné

Populariteten (vokalist med ti storsælgende cder i rygsækken) må give ro og mod til at eksperimentere med nye genrer, der flot afstemt harmonerer med det oprindelige udgangspunkt. Det var i hvert fald tydeligt ved fredagens koncert, der samtidig markerede begyndelsen på en intensiv Skandinaviensturnë der strækker sig over hele november, at Hanne Boel har søgt mod den amerikanske roots musik og den omsiggribende Americana (lige dele blues, bluegrass, honky-tonk og tilsat sej rock), og sådan ville det have været hele vejen igennem hvis ikke musikken var blevet løftet af denne karakteristiske syngende kvinde som afgjort synes at have fundet sit ståsted vokalt. Hanne Boel synger stadig hellere soulrock end ballader; alligevel var aftenens hovedindtryk at der er gjort meget plads til de mere stille, inderlige numre – men i flot balance med de seje gamle træffere, og her var der så dømt veritabel folkefest på tilskuerrækkerne.

”I’m always with you/in my mind and spirit/” sang Hanne Boel i første afdelings tredje fortolkning. Og ja, det er hun, ikke blot i kraft af stemmens spændvidde, som er blevet langt mere nuanceret og åben, men også i kraft af i forgrunden at have et par uhyggelige stærke musikere, Moussa Diallo og Vicky Singh, som i den grad evner at sætte hendes stemme i relief, at finde ind til tekstens og musikkens indre væsen. Ikke mindst Vicky Singh i første afdeling med sin elektriske mandolin der forlenede stemme med en egen klædelig dybde og melankoli. Og ikke mindst Moussa Diallo som gennemrutineret kunne spille (og synge) lige op med aftenens vokalfortolker.

Anden afdeling blev vel et udstillingsvindue på en harmoni der med milimeterpræcise timing og udtryk blandede gammelt og nyt. De gamle hits i mere åbne, klart fængende udgaver, enkelte nye (fra Abaco-albummet) som altså, som antydet, signalerede Boels mod til at orientere sig mod en spændende blanding af caribisk-cajun-sydstatsudstryk

pol

NYHEDER

PROGRAM