Anmeldelse: Djanzz

Oprettet: 08-11-2004

Anmeldelse: Djanzz
Raschs Pakhus torsdag den 4. november.

Sille Grønberg (vokal, guitar), Carl Quist Møller (trommer), Palle Windfeldt (guitarer, vokal), Frederik Damsgaard (kontrabas), Louis Varona (congas, trompeter)

Djanzz med nye udtryk

Den musikalske erfaring og gensidige fortrolighed mellem kernemedlemmerne i Djanzz slog levende igennem. Respektløst, men musikalsk kærligt indforstået blandede Sille Grønberg og co. sig fransk sigøjnermusik (Django Reinhardt) med sydamerikanske rytmer, med rene danske enderim i sangene; café- og barbershopstemning blev elegant blandet med skæve takter i en rullende, fremadrettet energi.
I en ny komposition af Carl Quist Møller, Bolværksmatrosen, får man både kanalvand, tjære og tovværk lige i hovedet, ledsaget af skarpe iagttagelser af det lokale Christianshavnerliv – ligefremt og meget dansk. Måske ville det rigtigste i virkeligheden være at sige at Djanzz blander præcis de stilarter sammen der tjener det bedste musikalske formål. Men trods disse positive ord skal det med at musikken fik væsentlig større bredde og dybde med den ekstra rytmesektion, Louis Varonas sprudlende spillede congas og Frederik Damsgaards varmt syngende kontrabas. Varona diverterede os også med en tør, underspillet trompet der lagde en smuk rytmisk klangbund for Quist Møllers trommer og Palle Windfeldts varieret spillede guitar.
Sidste år gav Djanzz i Café Cyber et komprimeret bud på deres sambajazz, torsdag stod de i Raschs Pakhus med en samling helt nye udtryk der vidner om deres musikalsk store horisont, men fælles for de to koncerter er legen, den gennemførte strukturerede improvisation – anført af en vokalist med et vidtspændende lager af smittende fraseringer.

pol

NYHEDER

PROGRAM