ANMELDELSE: Tobias Trier m. Band - Raschs Pakhus, fredag den 16. april

Oprettet: 17-04-2004




Triers nedslag i hverdagen

Raschs Pakhus, fredag den 16. april 2004: Tobias Trier med band

Kender De det at en af de gode sokker eller den ekstra fede t-shirt simpelthen forsvinder når den har været en tur i vaskemaskinen?
Irritationen over at mistet et elsket stykke tøj? Det havde Tobias Trier gjort sig nogle tanker om ved koncerten fredag i Rasch. Desværre dog uden at komme en løsning på tøjforsvindningens mysterium meget nærmere.
"Hvis blot jeg kunne sove", tørsten efter at få lukket sine øjne, var en anden sang, umiddelbart en pudsig lille, selvironisk sag (hentet fra det seneste album "Pigen som kalder"), men afgjort med seriøse undertoner, for hvem kender ikke de ting der kværner rundt i ens hoved, stresser en, så at man præcis ikke kan falde i søvn. Sidstnævnte tekst havde næsten Halfdan Rasmussenske kvaliteter. Disse eksempler, og sange om barndom, en forelskelse og om parforhold, er taget frem for at pege på at det er i de hverdagsagtige ting, ting som vi alle kender, at Tobias Trier har sin store styrke. Og han får vendt det absolut almindelige, det banale, til noget stort og væsentligt, med et samtidigt særligt Triersk tvist. I virkeligheden banalt, ja, men det banale har en afgørende plads i menneskers liv - og er det ikke som om det banale har fået en renæssance inden for de seneste år? (Ihvertfald står mange ikke længere med vrængende ansigt når de bliver konfronteret med det).
Det hører med i Triers univers at han kan skrue en enkel, fængende melodi skævt sammen, så at den fåer en ekstra dimension. En melodi der flot trækker på både rocken, balladen, jazzfunken og salsaen, og som
(også) er med til at give teksterne nogle ironiske forskydninger, som for eksempel i sangen "Gå aldrig på vaskeri" (se ovenfor).
Når jeg alligevel ikke helt overgiver mig, skyldes det den udvikling Tobias Trier har gennemløbet siden han var her for halvandet år siden.
Der er sket en ændrig af Trier fra at han har været en trubadur med noget vigtigt på hjerte til en Trier der er blevet entertainer. Der er kommet noget forceret, kunstigt-hektisk over den musikalske rolle, som jeg ikke synes klæder ham, og som i nogen grad skygger for de, ofte, skarpttegnede hverdagssituationer som han så levende virkeliggør.
Trioen, Tobias Trier omgav sig med ved denne koncert, spillede tæt og loyalt, og den musikalske ekspressivitet, som man anede i første sæt, trådte for alvor frem i andet.

pol

NYHEDER

PROGRAM