Riotville Records Workshop på Bornholm

Oprettet: 23-08-2021



Torsdag den 7. oktober holder Riotville Records i samarbejde med Musikhuzet en workshop, hvor du som musikproducer af elektronisk eller urban hip-hop kan komme og få feedback, tips og sparring på dine produktioner og din karriere af Snavs og hans manager, der sammen startede pladeselskabet Riotville Records tilbage i 2015.

Der vil også være andre artister fra Riotville, der kan give musikalsk sparring til dig, og det kan være en gylden mulighed for en til en sparring, samt råd omkring industrien og hvordan man som ung ukendt producer artist, kan bane sig vejen frem.

Hvad, hvordan, hvornår?!
Hvordan går man fra bedroomproducer til at stå på en stor festival scene foran tusinde af mennesker?!
Skriv til contact@riotvillerecords.com hvis du gerne vil deltage. Så kommer der mere info når vi kommer tættere på. Det er efter først til mølle princippet.
Til sidst vil der være en gennemgang af Snavs karriere, hvor Riotville Records spiller en stor rolle. Der vil være snacks og drikke.



Riotville Records

Riotville Records startede på et hotel i Paris i 2015. Snavs og hans manager var enige om de manglede en platform hvor de kunne udgive de mere skæve eksperimenterende tracks som ikke passede ind til de etablerede pladeselskaber. En platform hvor det ikke handler om at passe ind i et system, en algoritme eller lyde som noget der kan blive en kommerciel succes, hvor et track kan blive udgivet få dage efter det er bouncet. Altså at skabe en legeplads uden rammer for kreativitet og genre, for hvis det er det god musik så skal det udgives og ha’ sit liv.

Riotville Records blev stiftet.

D. 1. juni 2015 blev Riotville Records lanceret med deres første udgivelse fra Snavs selv med ”Riot”, som blev efterfulgt af udgivelser fra vennerne Fabian Mazur, Faustix og The Frederik.

Kort efter etableringen af Riotville Records tilsluttede The Frederik sig pladeselskabet, som partner og art director. Det er nu treenigheden Andreas Holdø aka ”Snavs”, Frederik Olfusen aka ”The Frederik” og Søren Mensberg der udgør Riotville Records. De har alle deres egne projekter kørende, men fælles er at Riotville er deres hjertebarn og deres kreative legeplads, hvor de udnytter deres forskellige kompetencer med 100% kreativ frihed, hvor det kun handler om god musik og at skabe noget fedt og uventet.

Riotville Records har et internationalt perspektiv og har udgivet artister fra bl.a. USA, Indien, Spanien, UK, men mest af alt en række nye danske artister, hvor de ofte har udgivet debut tracks og det understreger de tre Riotville ejeres klare vision om at være med til at udbrede den danske elektroniske scene og sætte Danmark på verdenskortet indenfor elektronisk musik.

NYHEDER

PROGRAM